Vindenes Palads og Bukser til haremmet.

Jaipur glimrer ved at vaere en (lille) storby med 3,6 mio indbyggere, men paa trods af heftig trafik, (der er 100.000 richshaws i byen alene) er den paa een eller anden maade proventiel og mere ren og afpudset end de fleste andre byer, vi har besoegt i Indien. Det haenger maaske sammen med, at der faktisk kun er meget faa hoejhuse, og den gamle, lyseroede bydel med de syv porte i bymuren er stadig det centrum, hvorfra alt tager udgangspunkt.
Vi har vaeret rundt i byen ligesaa laenge, vi orkede for varmen. Det vil sige fra kl. 08.00 til kl. 15.00, hvor vi maate overgive os til poolen i de varmeste timer, inden vi igen drog afsted. Byen har alt det, som ogsaa tiltraekker boernene. Det vil sige markeder, hvor hver lille shop paa promiskuoes vis faldbyder sig selv og sine tillokkende varer! Det er ikke til at staa for. Der var paa forhaand lagt store planer om snabelsko og haremsbukser.
Vindenes Palads, Hawa Mahal, har det helt fra Kurt var her sidst aergret ham, at han og Lene ikke fik at se. Mange kender billederne af dette fantastiske bygningsvaerk i fem etager, som naermest giver een associationer til en mellemting mellem et fantastisk palads og en bikube. Lyseroed, naturligvis. Bygget i 1799 af Maharajen, for at hans mange tilsloerede hustruer og konkubiner, som ikke maatte vise sig udenfor paladset, kunne foelge med i byens liv og militaere og religioese processioner paa afstand gennem et af de 389 vinduer, uden at blive set. Smukt og overraskende. Ikke mindst fordi alle de billeder, vi har set af bygningen, har givet det indtryk, at det laa paa randen til oerkenen, for sig selv. Det er en bygning, som ligger klemt inde mellem mange andre, og som ligger klos op af een af byens hovedfaerdselsaarer. Saa forventningen og realiteten var langt fra samstemmende. Boernene var ganske uimponerede, men bygningens mystik kunne nu nemt saette gang i fantasien.
Fantasien, den var naesten overfloedig, da vi kort tid efter paa elefantryg red op af de stejle veje til Jaipur Fort, der er saerdeles velbevaret, og som har emaljelignende overflader med meget kuloerte, originale farver paa alle vaegge i bloede cremefarver. Den helt specielle og meget holdbare overflade er lavet af en blanding af pulveriseret marmor, pulveriseret fedtsten, saft fra sukkerroer og udkogte linser. Det er en helt speciel effekt, som nu har holdt i alle arene siden omkring aar 1600, hvor fortet blev bygget. Jaipur Maharajaerne (kongerne) har vaeret een af de rigeste i Indien. Deres beholdninger af aedelstene og guld har vaeret enorme. Selvom republikken blev dannet i 1947, og Maharajaerne derefter maatte leve af deres beholdninger, var det foerst i forbindelse med undtagelsestilstanden i 1984, da Indira Gandhi blev skudt af sin livvagt, at staten benyttede lejligheden til at inddrage det hele. Der skulle have vaeret for milliarder af US$, uvurderlige aedelstene m.m. Der er en del storhed over stedet endnu. Aktuelt er det stadig kongefamilien, der ejer stederne, og deres indkomst nu kommer fra entre m.m. Besoeget var spaendende. Der var et endeloest netvaerk af underjordiske labyrintlignende gange og ligesaa i de meget snoerklede gange i selve paladset.
Efter lidt vegeteren over et non-veg maaltid, var vi klar igen. Non-veg betyder non-vegetarian, og er normen her. Altsaa vaelger man koedet til, hvis man har lyst. Boernene er helt hjemme i de mange retter, og har helt klart deres favoritter mellem de sammenkogte og svaert adskillelige rette bedoemt efter deres udseende. Men smagen og ikke mindst styrken, lader sig ikke fornaegte.
Vi besoegte et fantastisk monument, ifoelge en lokal guide, det flotteste i Indien. Maharaja Singh'ernes kremeringssted, hvor der er bygget en fantastisk marmorbaldakin over hvert sted med marmorudhugninger saa fine, at det ikke lader sig goere at forestille sig, at de er huggede i haanden. Men deres flere hundrede aar paa bagen, overbeviser ogsaa os skeptikere. Stedet var der ingen besoegende paa, og det maa vaere uopdaget af de mange turister, som i hoejsaesonen valfarter til Jaipur.
Her ser vi en del turister, hvilket vi ellers ikke har gjort. Vi har endnu ikke set et eneste barn med turister, men vores boern klarer sig efterhaanden fint med korte udvekslinger med indiske boern, og idag havnede de midt i en cricket-instruktion sammen med Raketten, Rakesh. Det var noget, der passede dem alle. Ikke mindst Jens, som nyder godt af den oppustelige traeningsbold, hans klasselaerer, Lise, gav ham med paa turen sammen med opgaverne i sammenbundet skrift m.m.
Singh'ernes mest kendte Jai Singh, som grundlagde Jaipur (Pur er hindi for by, og det betyder altsaa Jais by) lod sig efterhaanden udmatte af sine mange hustruer og konkubiner, og soegte tilflugt i astronomien, og der er et imponerende observatorium med mega-solure, der har intervaller pr. 20 sek, og store optegninger af himmellegemers placering osv. Spaendede og sidste krampetraekninger foer vi segnede sammen med en cola i haanden ved poolen derhjemme.
Aftenen blev fuldt og helt helliget markedet, og efter et par oprivende handler lykkedes det til en rimelig pris at faa kapret de laenge ventede haremsbukser til pigerne, saa isaer Marie skinner som en lille sol. Vi fik ogsaa koebt et par kobberskaale til at servere curries af rette slags i, saa vi haaber at kunne forulempe nogen, naar vi kommer hjem.

Nu slut fra et aftenhedt Rajasthan.
Namaste 7 x Ebbensgaard.