Forbraendte foedder blandt reinkarnerede rotter.

Bikaner er en lille by med op imod 600.000 indbyggere.  Det har vaeret en lang koeredag gennem oerkenen, men vi har fundet en god rytme, og det er Sven, der bestemmer, hvornaar der skal  vaere pause.  Teoretisk er der ogsaa mulighed for at holde en tissepause, men i denne hede, der synes at tage til, er der faktisk meget langt mellem vandladningerne, uagtet at vi haelder drikkevarer ned i en lind stroem.  Til vores aftensmad idag har vi indtaget enten en lassi (syrnet maelk med frugt) eller en fresh lime soda (presset lime med sukker og appolonaris) og derudover seks liter vand!  Og der er sandsynligvis ingen, der skal op for at lade vandet i nat.
Oerkenen bliver endnu mere oede, og varmen mere stikkende.   Der er langt fra Delhis fugtige varme og denne udtoerrende hede i Rajasthan.  Vores tur tog syv timer, og over lange straekninger moedte vi ikke engang kameler, kvag eller store flokke af geder med deres hyrde.  Der var kun sand, nogle enkelte planter, sten og sol. 
En lille forblaest highway-dahba (primitivt spisested) var et godt pausested.  De havde kolde drikkevarer og lavede nogle formidable parathas over ildstedet.  Det er flade broed, som bliver rullet ud omkring revet kartoffel og hakket loeg med krydderier og derefter stegt paa en toer plade, og naar de er faerdige faar de et opkog i ghee (klaret smoer).  Disse steder giver en helt fantastisk mulighed for at snuse lidt af teknikken til sig omkring tilberedningen. Vores baalsted omme ved shelteren paa Krogslund maa noedvendigvis komme til at danne ramme om tilberedning af forskellige indiske retter!
Taettere pa Bikaner besoegte vi Indiens (tror vi) klammeste tempel, Karni Mata templet.  Historien er, at Shivas hustru, Durga, engang viste sig her som Karni Mata, der havde overnaturlige evner, og blev bedt om at bringe en doed til live, hvorfor hun henvendte sig til guden for underverdenen, som naegtede at give den doede tilbage.  Derfor var Durgas haevn, at alle musikere, der tilhoerer Charan-kasten, efter doeden skulle reinkarneres som rotter.  De er nemlig udenfor underverdenenes guds raekkevidde.  Hinduerne tror, at de tusinder af rotter, der beboer Karni Mata-templet er reinkarnationer, og stedet tillaegges stor kraft.  Vi er nu paa andendagen af en nidages religioes festival, devali, og for mange betyder det ferie eller i hvert tilfaelde fest.  Templet var, paa trods af den varme middagssol, fyldt til bristepunktet af festklaedte boendere.  Det er fantastisk med de lokale kvinders klaededragter og deres smykker.   Roede, gule, orange, pink, ja, jo skrappere farver, desto bedre.  Tilsloerede delvist med naesten gennemsigtige sloer i sariens farve, som lige netop afsloerer guldsmykkerne om hals, arme og ikke mindst den store ring, der sidder i naesen og med en kaede er faestnet i oeret.  Det er et fantastisk syn.
Vores hovedproblem var til at begynde med overhovedet at naa i naerheden af templet.  Sandalerne skulle nemlig, som saedvanligt, efterlades i behoerig afstand.  Vi skulle gaa barfoedede paa flilser, der ligesaa godt kunne have vaeret gloedende kul i den stegende sol.  Der er vist her vores ophav skiller os afgoerende fra inderne, der ikke fortrak en mine.  Birte har faktisk faaet en forbraending under den ene fod.  Kurt havde nok at goere med at holde Sven tildaekket - ikke for tilskuerne, men for solen.
Men, frem naaede vi, og der er delte meninger om, hvorvidt det var turen vaerd.  Tusindevis af klamme rotter, som smaeskede sig i offergaver, kager, noedder, maelk, soede sager, kokosnoedder og loeb omkring foedderne paa hoerderne i templet - os inklusive.  Vi har svaert ved at forestille os at have vaeret steder, som var mere ulaekre end dette meget hellige og meget betydningsfulde hindutempel.  Rotterne saa alle foraedte ud, og mange mere doede end levende.  Ja, vi foelte ingen trang til at blive laengere end noedvendigt.  Desvaerre skulle Sven have mad derinde, og som Birte sagde:  "Mange steder har jeg ammet, men aldrig med rotterne loebende rundt omkring mig"!  Det blev nok et "once in a lifetimeevent" for os alle!
Fremme paa Raj Vilas Palace, vores hotel, som er indrettet i den gamle guvernoerbolig foelte vi trang til at tvaette dagens sved og rottefornemmelser af os, og kastede os i poolen, foer vi tog ud i byen.
Bikaners National Research Center on Camels var udover de saedvanlige templer og paladser maalet.  Her bliver der forsket i kamelernes enestaaende fysiologi og deres enorme evne til at klare ekstreme kaar.  Der var kameler (dromedarer, for vi har ikke set et eneste dyr med mere end een pukkel hernede) fra de forskellige omraader, og der er forskelle i udseende.  Der var et stoerre opdraet og desuden et lille mejeri, hvorfra der blev solgt kamelkulfi (specielt krydret indisk is), kamelmaelk med og uden smag af frugter samt chai (the) og kaffe kogt paa kamelmaelk.  Lad os sige, at oplevelsen var stoerre end nydelsen!

Namaste fra Raj Vilas Palace, Bikaner.
7 x Ebbensgaard.