Faedreorlov og kamellort i solnedgangen.

Namaste Danmark.

Vi har fuldstaendigt mistet tidsfornemmelsen, vi havde med os hjemmefra. Det har vaeret ret gennemgaaende, naar een af os har vaeret ude at rejse, saa mister man orienteringen i tiden, dagene, datoerne. Vi betragter det som et privilegium bare at vaere her og nu paa vores rejse i Indien.
Vi har endnu ikke helt forstaaet, at vi pludseligt midt i hverdagen med alle dens mange dejlige goeremaal, fik muligheden for denne helle. Sven er jo den direkte aarsag, og det nyder vi i stor stil allesammen. Det giver en utrolig naerhed og intensitet for os alle. Ikke mindst Sven med sine brune oejne, brune kinder - og nu to taender. Han stortrives og har den fulde opmaerksomhed fra alle sider. Alting er bare sjovt og spaendende for ham. Ogsaa Anna, Kirstine, Jens og Marie nyder naerheden og alle de muligheder, det giver. Birte har efterhaanden haft orlov laenge og har en god evne til at vaere i nuet med boernene. Kurt er ved at have oparbejdet den evne. Den er svaerere at have, naar vi er hjemme med job og alle dagligdagens goeremaal og projekter paa Krogslund. Det er helt specielt at vaere saa taet paa Sven, fordi det er Kurt der baerer ham hele tiden, og altid sider med ham i baereselen, naar vi koerer. Birte foeler sig naesten forbigaaet nogen gange, og titulerer saa sig selv som ammen. Men for Kurt har det vaeret en god oplevelse og hele faedreorlovenvaerd. Det kan anbefales!
Efter lidt teamwork paa Jaipurs hovedposthust med frankering af alle vores postkort, koerte vi mod vest i de tiltagende golde og oede egne, hvor sandmilerne efterhaanden kom faretruende naer paa de smaa landsbyer, er ligger, hvor der er den mindste mulighed for at komme i naerheden af lidt vand. Vi passerede Indiens stoerste marmorproduktionsomraade, hvor kilometer efter kilometer var fyldt af virksomheder, som forarbejdede de enorme marmorklodser fra bjergene og undergrunden til smukke store plader, til beklaedning af badevaerelser m.m.
Vel fremme ved dagens maal, Pushkar, skulle de 40 gr. varme noedvendigvis koeles ned i poolen, foer vi sidst paa eftermiddagen i kameltrukket kaerre med en oem baldakin over koerte ud over de golde veje mod et lille hoejdedrag, hvorfra vi skulle se solnedgangen bag de fjerne bjerge. Vi havde inviteret Rakesh med, og hans fnisen sammen med boernenes, hver gang kamelen fjaertede, det bedste, den havde laert, var en maerkbar kontrast til skoenheden i udsigten. Fremme ved maalet, beundrede Birte og Kurt solens hastige forsvinden og tusmoerkets fremtog, medens Rakesh og boernene noed friheden fra de trafikerede veje i byerne vi mest har vaeret i. De tog den i fuldt firspring ud i intetheden paa toppen af en stor sandmile for sammen med tililende indiske boenderboern at lande i det stoevfine og gule pulver paa vej ned mod bunden. Kirstine tog den lige paa snuden, og alle maatte noedvendigvis i poolen for en afskylning, da vi var godt tilbage paa hotellet.
Det med kamelens fjaerten og levering af smaa og store bjerge af affyring sammen med den smaaindustri, der er omkring de hellige koers efterladenskaber, er et helt studium. Kokasserne samles sirligt ind i byerne af specielle richshaws og paa landet af boernene for at blive samlet paa dertil indrettede steder. Det samme med kamelernes. Lortene bliver saa klasket op paa mure og vaegge eller lagt paa jorden i sirlige haandfladestore kager, hvori skaberens fem fingre tydeligt ses. I by og paa land bliver de saa brugt til optaending og fyring overalt, hvor de er tilgaengelige. Det betyder, at i hvert tilfaelde et affaldsproblem er loest. Men det er nok ogsaa det eneste. Der er bunker af affald overalt her. Er der et hul i en mur, ja saa fungerer det som affaldsskakt, og selv tilbage i de smukkeste egne i Himalaya, blev udsigten ofte skaemmet af, at en landsby havde skamferet en bjergside med affald ophobet i aarevis. Saadan er det overalt. Synet og stanken er ikke mindevaerdig, men uforglemmelig. I de stoerre byer braender der i de tidlige morgentimer baal overalt paa veje og i straeder, hvor "skraldemaend" koerer rundt og forsoeger at minimere den umiddelbare maengde. Vores nyanlagte nedsivningsanlaeg paa Krogslund til adskillige tusinder af rupees synes at vaere en draabe i haavet i sammenligning med den igangvaerende miljoekatastrofe, vi er vidner til her. Det virker som om, at alle inklusive politikerne har valgt at traekke paa skuldrene, og at afvente, at nogen andre goer noget.

Kaerlige hilsener fra 7 x Ebbensgaard.