Togskidere og temperaturfald.

Back on stage.
Togturen fra Delhi var et bombardement af indtryk.  Foerst fra den vaagnende by i det allerfoerste kaos.  Dernaest fra de forbifarende scenerier og livsbilleder, som inkluderes i den i forvejen billige togbillet.  Et helt specielt faenomen i Indien, havde ungerne set frem til:  "Togskiderne", som er indere, der bor i smaabyer eller slum i de stoerre byer, der gaar til baneterraenet for at forrette deres noedtoerft i den sparsomme privatsfaere, der findes der. Marker med haardtarbejde landfamilier, som gaar i rismarkerne mellem storke og vandboefler, bliver man aldrig traet af at betragte.  Elefanter, som bruges til at rydde traer af vejen.  Aber, som forsoeger at kapre foeden paa banegaardene.  Tiggerne, hvis boern kan faa medfoelelse op i selv den haardeste vesterlaending.  Smaa hindutempler, sikhtempler og moskeer i skoen blanding, som afspejler den multireligioesitet, der er her i Nordindien.  Begyndende bjergdannelser og i takt hermed tiltagende behagelig temperatur.
Paa overgangen til Himalach Pradesh, delstaten Himalaya, gaar jernbanen, hvor vi er blevet overfodret med inkluderede forfriskninger, morgenmad og fantastisk service, selvom vi bare koerer paa 3. AC  (aircondition-klasse), stopper den nationale jernbane.  Er der noget som fungerer, saa er det De nationale indiske jernbaner.  De biletter, som vi koebte over nettet, stemte noejagtigt overens med konduktoerens liste.  Fra graensebyen Kalka skulle vi videre med Kalka-Shimla jernbanen. 
Shimla er oprindeligt en lille isoleret hinduby, men fra 1807 blev den opdaget af en gruppe opdagelsesrejsende fra det engelse kolonistyre.  Over de kommende aar blev byen et populaert maal for rejser pga. et fantastik klima om sommeren til forskel fra Kolkatas (Calcuttas) kvaelende og sygdomsbefaengte hede).  Byen blev i sidste halvdel af 1800 tallet tilholdssted for hele den engelske administration, og om vinteren tog de saa igen til Kolkata.  I 1903 blev et enormt engelsk ingenioerarbejde faerdig, og den fantastiske jernbanestraekning stod klar.  Den er 96 km. lang har et utal af broer og tunneller og 18 sma stationer.  Stigningen er fra ca. 600 m til 2150 m, og hastigheden tager udgangspunkt heri.  Turen tog seks en halv time, men var det hele vaerd.  Fantastiske scenerier under Himalaya, som Marie oversatte saa malende: "Himlens legeplads".  Det maa det vaere.   Bjergtinder over fantastiske bjergsider i alle groenne nuanecer og under formidable skyformationer.  Midt i det hele et sandt monsunuvejr med lyn og torden og vand, som vaeltede ind i de oldgamle og nostalgifyldte togvogne.  Paa stationerne var der masser af tid til at gaa udenfor og der uspillede sig et skift i vegetation, som, hvis vi havde vaeret laengere tid afsted, kunne give hjemve for enhver dansker:  gran, fyr, georginer, storkenaeb, braendenaelder, stolte kavalerer, pelargonier osv. 
Inde i togvognen sad vi med en skoen blanding af hinduer og sikher.   Boernene er en hurtig anledning til kontakt.  Der blev leget internationale lege med styrkeproever, grimasseren, ja, alt, som kan klares uden mere end saetninger paa et par ord eller tre.  Det endte med, at Sven naermest gik paa omgang mellem maend og kvinder.  Han endte med at gylpe udover en stakkels 24 aarig indisk fyr, hvis kammerater morede sig kosteligt.
I Shimla, hvor moerket havde saenket sig har husene haegtet sig fast paa de naermest lodrette bjergskraaninger, fandt vi hurtigt vores hotel, og begav os ned i de snaevre gader beklaedt med bittesmaa forretninger med et udbud af alt mellem himmel og jord, men foerst og fremmest med smaa charmerende spisesteder, Dhabas, hvor vores aftensmad med full indian meal og pepsi kostede 540 rupees (for nemhedsskyld svarer en kr. til 10 rupees), saa vi kommer sandsynligvis ikke til at gaa til af sult. Boernene imponerer ved deres omstillingsparathed (ja, vi maa foelge med tidens udtryk), og er ret modige med bestillinger.  Byens stoerrelse og den ro, der er, var lige, hvad vi traengte til.  Den hoeje beliggenhed i ca. 2400 m. har gjort vores FDF-softshells, klubjakkerne, som vi kalder dem, helt uundvaerlige. 
Foer sengetid var der lige stund til at betragte det utal af aber, som beboer denne by.  De er utroligt fraekke, og man skal ikke efterlade sine ting, for saa bliver de nupset.

Namaste fra 7x Ebbensgaard.