Vi sejler op ad aaen...............Med daarlig mobilstil i haelene.

Namaste Danmark.

Det er den 11. september, en dag, som mange husker for terroristangreb, men som hos os i hoejere grad er dagen, hvor det er to aar siden, Jens Henrik doede. Utroligt, som tiden er gaaet. Han er med os paa tur. Dels fordi han fylder meget i bevidstheden hos os alle. Dels fordi selve vores rejse til Indien er den faellesoplevelse, som Birte og Kurt har vaeret enige om, at alle skulle afsted paa for en del af arven efter Jens Henrik. Vi har ikke vaeret paa kirkegaarden, men har taendt lys for ham paa Gangesfloden.
Kl. 04.30 stod vi op!!!! Koerte til een af de mange ghats (badetrapper, som foerer ned af skraaningerne mod Gangesfloden), og derfra med robaad op ad floden i skaeret af de foerste spaede solstraaler, som langsomt oplyste det paa een gang overvaeldende, rodede men ogsaa smukke syn af hele Ganges vestbred, hvorpaa tempel ligger side om side med palads og derimellem smaa hoteller og fabrikker med store reklamer. Ned mod floden afloeser den ene ghat den anden.
I takt med solens magt steg intensiteten paa trapperne ned mod floden. Sadhus (hellige maend i orange toej) badede i moder Ganges side om side med pilgrimme, richshawkoerere, husmoedre, ja, alle slags mennesker. Det var et imponerende syn. Rituelle bade side om side med almindeligt morgentoilette. Derimellem mediterende, som med stoisk ro falder godt i med de hundreder aar gamle templer.
Floden i sig selv er lavvandet lige nu. Monsunen har vaeret usaedvanligt mild, og der er 8-10 meter op til aftegningerne paa bygninger og trapper for, hvortil vandeet plejer at naa i monsuntiden. Desuden er floden grumset og ikke indbydende. Der skulle vaere 1,5 mio colibakterier pr. ml. vand mod tilladt 500 i badevand. Dette er bestemt ingen hindring for at drikke vandet for vores roer og alle de badende. Udover colibakterierne er der jo alle de andre uhumskheder. Sidst Kurt var her sammen med Lene moede de en doed baby, en doed praest og en doed ko paa en lignende sejltur. Denne gang blev det kun til en indpakket person og en toemmerflaade til afbraending, lavet af bananpalmer, som det kun bruges til mennesker doed af slangebid. Men paa land var der livlig aktivitet paa de to store ligafbraendingsghats, hvor baalene blussede livligt side om side. Den stoerste Marnikarnika og den mindre Harischandra ghat. Her koemmer familier med deres afdoede. Koeber traa og braender den doede. Asken kastes over skulderen i Ganges og en smule tages med hjem, hvorefter maendene i familien bliver kronraget. Det er en hel industri med alle de praktiske foranstaltninger omkring disse afbraendinger. Anlaegning af baal, pasning af baalet, flytning af asken, afkoeling, gennemrodning for at vaere sikker paa at der ikke er kropsdele tilbage (er der det, ryger de i floden) og endelig bliver den sidste aske rodet igennem for fund af guldtaender, oere- og naeseringe m.m. Det er arbejde, som stadig kun foretages af lavkaste eller kasteloese.
Boernene kiggede interesseret, og syntes ikke at have nogen videre reaktion. Efterfoelgende synes de, at denne maaede at haandtere doeden og den doede passer meget godt til hele det indtryk, vi har af hinduerne og deres tro.
Vores bidrag under turen var at taende en lille lygte, som blev sat i en skaal af et blad og deri blomsterblade til minde om Jens Henrik. Anna, Kirstine, Jens og Marie taendte een hver, medens Sven interesseret observerede dem svinde ud i den gryende dag.
Senere var vi gennem smaa, smalle gader rundt i Varanasi til fods paa marked og gennem gader med et liv og et lydniveau, som vi kun kan beundre boernene for ikke at reagere paa. Der blev koebt smaa gaver og rejseskatte og set efter alle de spaendende og eksotiske ting, vi ser i det daglige liv. Varmen er innerverende og understoettes fint af det enorme fugtighedsniveau. Men paa een eller anden forunderlig maade er det som om, at vores rejsehverdag har bidt sig fast for alvor, hvorfor det bliver mere tolererbart.
Dagen idag var dagen, hvor vi faktisk lykkedes at finde aastedet for een af de kriminelle handlinger Kurt - og Lene begik i 1994, da de var i Indien. I Kurts noeglesamling, derhjemme, findes en noegle, som de stjal paa en lille restaurant/snask, da Kurt fik et stort soem i en portion dhal, og braekkede to taender til stor morskab for indehaveren. Noeglen laa paa et lille husalter, og det gjorde den saa ikke efter vores besoeg.
Vi har vaeret rundt i forskellige store og smaa hindutempler og har sat os lidt mere ind i forskellene paa religionerne, som er fremherskende her: hinduisme og islam. Det er et fantastisk sammensat land, som nok domineres helt og holdent af hinduerne, men den tidlige morgen blev klart domineret af muslimske maend paa vej til boen og paa markedet fylder de burkaklaedte kvinder meget. Vi er maaloese over, at det er muligt at udholde de tunge sorte gevandter i denne varme, men ogsaa fulde af beundring over, at der tilsyneladende hersker fredelig sameksistens mellem de forskellige troende, uanset om det har vaeret hinduer, sikher eller muslimer.
Vi havde paa lidt af turen en guide med, som vi ogsaa moedte igaar. Han er en amerikanskpraeget hindu, og taler i to mobiltelefoner paa een gang. Det understoetter meget fint vores observation overalt af, at har man en mobiltelefon her, saa bliver den brugt hele tiden. Dette her var dog innerverende og vi slap heldigvis af med ham det meste af dagen. Det er meget godt at opleve, at den opdragelse boernene har med fra skole og forhaabentligt ogsaa derhjemme faktisk virker. De er ikke i tvivl om, hvad der er daarlig mobilstil her. Paa restauranter ringer telefonerne uafbrudt uanset om det er en lille snask under en pressening eller en dyrere restaurant.
Aftenen sluttede med endnu en sejltur paa Ganges, medens moerket faldt paa, og der blev udfoert forskellige ritualer langs bredden af praesterne ved templerne. Det blev mystisk og meget fremmedartet med en blanding af messende sang, lyden af smaa klokker, duften fra kremeringerne, stanken fra floden, flydende lamper paa floden og lyshavet fra bredden fra templer, lamper osv. Man kan godt forstaa, at spirituelt soegende kan finde noget her i Varanasi.
Efter en lang og maettende dag soeger vi i hoejere grad efter hvile for natten, og er paa vej i seng.

Kaerlig hilsen 7 x Ebbensgaard.