Jens underlagt hellig tyr i hinduernes hellige by!

Gaarsdagens afsked med New Delhi var let. Udmattede efter at have gaaet Connaugh places (Delhis stjerneformede midpunkt) arkader og det underjordiske marked tynde slaebte vi nye skatte med os videre. Der var et par originale sportswearshops, saa der blev koebt nye sko og (selvfoelgelig) den nyeste Manchester United-troeje, som Jens spenderede en stor del af sine sparepenge paa, og gik ud som en lykkeligere dreng. Vi halsede rundt paa Old Delhi Railwaystation, hvor der var et uendeligt kaos og ingen skiltning, saa vi var foerst afslappede, da vi skraevende over de sidste sovende, ventende togrejsende og de sidste horder af vedholdende tiggere kastede os ind i toget, som skulle foere os til Varanasi, den hellige by ved Ganges. Det var uden nogen form for luxus, men med slaaudkoejer, vi kunne ligge i. Efter en del forhandling med andre rejsende og en striks "trainofficer" lykkedes det os at faa seks koejer ved siden af hinanden. Det er en helt aaben vogn, saa det var det rareste at Birte og Kurt kunne overskue afkommet til fulde. Buldrende gennem aftenen blev der taget hul paa Bedstefars og Bedstemors afskedsgave: "Karla som supermodel" af Renee Toft Simonsen. Den synes vi alle var ret morsom til hoejtlaesning, og saa er den skrevet i 2008, hvilket betyder, at alle kan forholde sig til de problemstillinger, der bliver taget op omkring kammeratskaber og gruppepres. Det giver anledning til nogle gode diskussioner, hvor alle har et indput, og det betyder i hvert tilfaelde for Birte og Kurt, at vi laerer mange nye ting omkring vores egen boerns sociale faerdigheder og deres syn paa de grupperinger, de bevaeger sig rundt i.
Efter at have talt "togskidere" i de tidlige morgentimer i solens foerste straaler ankom toget til Varanasi og vi skulle blive hentet paa stationen, havde vi aftalt, men der var ingen til at hente os, saa medens horden af uhaemmet gloende indere og richshawkoerer med mere eller mindre generoese tilbud, voksede til en enorm koedrand omkring os, begav Kurt sig ud for at finde ud af, hvor vi egentlig skulle hen. Der dukkede den forsinkede afhenter op med mange gode undskyldninger, heldigt. Mindre heldigt var det, at en kaempe skraldespand fra den overfyldte station blev toemt ud paa vejen, hvor vi ventede, for det fik en kaempe, hellig tyr straks oje paa og brasede den korteste vej gennem hele flokken af tilskuere og jokkede lige indover Jens, som nok 10 indere floej ind for at rykke vaek. Jens havde ikke set tyren, foer den var over ham, og Kurt kom gaende lige paa det mest dramatiske tidspunkt. Det var ret voldsomt. Jens troede, han blev kidnappet af hele flokken og Kurt troede, han blev mast af tyren. Men alt endte lykkeligt, og forestillingen sluttede saa for de mange tilskuere! Anna er naaet frem til, at det nok ikke er noget for hende at blive kendt, saa der altid er nogen, der kigger paa hende.
Varanasi er, ifoelge inderne, een af verdens aeldste byer, mere end 6000 aar gammel. Det er Shivas by og derfor en af de helligste steder i Indien. Hinduer boer een gang i deres liv tage paa pilgrimsfaerd og vaske deres synder bort i Gangesfloden. Det er saerligt fint at blive braendt her, naar man er doed, og hvis man er saa heldig at doe her, betyder det moksa, hvilket er, at en hindu bliver fritaget for yderligere genfoedsel foer den endelige doed.
Umiddelbart er byen kendetegnet ved et vaeld af koer gaaende rundt mellem de enorme horder af richshaws og tuk-tuks sammen med masser af fritgaaende svin og aber i elmaster og paa hustage. Der er mindre forfald over Varanasi, som under det engelske koloniherredoemme hed Benares, end over f.eks. Delhi, og det goer faktisk en stor forskel.
Vi var ude at se en af Varanasis andre helt store sevaerdigheder (i hvert tilfaelde for buddhister), Sarnath, som er et af de fire vigtigste steder for buddhister i hele verden. Det var nemlig stedet, hvor Buddha efter 7 aars meditation i skovene i omraadet havde naaet frem til sin endelige livsfilosofi og holdt sin foerste praediken for mennersker. Buddha var selv hindu, men gennem meditation naaede han frem til at blive filosof, og han var ingen gud, og som saadan er det fortsat. Her fra Varanasi spredtes buddhismen oestpaa til store dele af Asien. Paa stedet er der en enorm Stupa med en del af asken fra kremeringen af Buddha, der doede af dysenteri efter at have spist fordaervet svinekoed 80 aar gammel! Paa stedet er der ogsaa et Jai-buddhisttempel, som foelger den meget ydmyge retning, hvor man gaar splitterravende hans-joergen rundt og soerger for ikke at draebe et eneste insekt, ligesom man er strikt vegetar, der ikke engang maa plukker fruger, men kun tage de nedfaldne. De gaar altid rundt med en vifte af paafuglefjer, som de bruger til at vifte insekter vaek fra den jord, som de skal forrette deres noedtoerft paa, saa insekterne ikke kommer til skade. Det var vi enige om, ikke var noget for os. Men stedet var ret spaendende.
Varanasi er udover at vaere Shivas by ogsaa hovedbyen for Indiens silkeproduktion, og Birte havde sikret os, at vi kunne komme paa et "fabriksbesoeg". Vi blev saa koert til Mughal-town. Den muslimske bydel. I et syv kilometer langt omraaede i snaevre, lurvede gader, hvor man maa springe til side for koerne, og hvor hverken motorkoeretoejer eller solens straaler kan naa, ligger silkespinderier, -farverier, -vaeverier og -broderelokaler. Det var primitivt, beskidt, ildelugtende og under kummerlige arbejdsforhold. Men, men, men resultaterne var smukke og fantastiske. Alle regnbuens farver silke i metervis, brokadestoffer, sarier, pashminaer, toerklader, duge, sengetaepper, sarier osv. Det kriblede i fingrene, og vi koebte flere stykker (!) i et helt lokalt fremvisningsrum i en af de snaevre straeder, som haevder, at prisen er bedre der. Det maa vi saa se, men vi syntes de var rimelige. Anna valgte ogsaa noget, som hun godt kunne taenke sig, at hende og Bedstemor sammen skulle se paa. Det var ogsaa her i Varanasi, at Lene og Kurt i sin tid koebte en del af deres silkeduge med hjem.
Alle er traette efter sidste nats eskapader paa det gyngende tog, og imorgen skal vi op foer solen staar op, for at se solopgangen over Ganges. Det glaeder vi os til.
Sven havde igaar feber, og vi var faktisk ved at vaere lidt bekymrede, da han var helt slatten. Vi er ret godt vant med hans umiddelbare smil og klukleen, naar een fjoller for ham, saa det var ret nedtrykkende at se ham ligge slapt hen i baereselen, men nu er han heldigvis ved at vaere tilbage i fin stil!
Stor foedselsdagshilsen til Line. Vi har en gave parat, naar vi kommer hjem, og haaber, at du bliver fejret med maner.

Namaste fra 7 x Ebbensgaard, Varanasi