Nok af royale "grillbarer" - lad os faa thalis istedet!

Fra Meherangarh-fortet, der i alt sin storhed loefter sig 125 m. over Jodhpur, ser man virkelig, at byen med sin blaa farve er dedikeret til Shiva, den blaa gud. Det ser helt fantastisk ud, naar man lader sig haenge ud fra een af de smukt udskaarne sandstensbalkoner med filigranmoenstre, og derfra lader sig betage og visuelt afkoele af det store blaa, der udspiller sig fra vaegge og flade tage paa tusinder af huse.
Fortet er virkeligt stort og enormt smukt. Der var masser af fantastiske baerestole og siddestole til elefanter samt vaaben, der paa de mest barbariske maader var designet til at goere stoerst skade paa de slagne, der kom under dem. Der var allerede tidligt masser af mennesker paa fortet, fordi det er loerdag, og de fleste har fri, og fordi devali-festivallen er ved at vaere ovre. Hundreder havde benyttet de tidlige og koelige morgentimer til i deres stiveste puds at vandre den slagne vej op af de mange trapper for at naa templet i fortet for en boen. Der var et "fantastisk" blaeserorkester, som med total mangel paa direktion, rytme, stemning og foelelse voldtog det ene stykke musik efter det andet. Cornetspillerne brugte kun een haand, medmindre, de skulle spille fortefortissimo, for saa fik den virkeligt hele armen. Trombonerne sad med korslagte ben, og alle benyttede enhver lejlighed til at sende store hakkere over skulderen midt i musikken. Bedst af alt var dog slagtoejsgruppen, der vakte alle Kurts minder om en fantastisk stortromme i hedengangne Holstebro FDF-orkester. Boernene var noget forundrede over, at Birte og Kurt med stor interesse lyttede til musikken, og der gik lidt tid, inden de kunne aande lettede op i visheden om, at vi ikke syntes, det loed saerligt godt.
Fortet er adskillige hundreder aar gammelt, men ved een af de syv elefantsikrede porte, man skal igennem paa vejen derind finder man fingeraftryk af den flok enker efter Maharajah Man Singh, som begik sati, da han doede i 1843. Sati er enkeafbraending, hvor flokken af enker i respekt kaster sig paa ligbaalet, i respekt for deres mand, som de oensker at foelge selv i doeden. Enkerne var mange og flere kun store boern. Det goer et vist indtryk med den slags historier.
Efter fortet var det tid til det obligatoriske besoeg paa de royale kremeringssteder, hvor der er bygget et lille overdaekket, tempellignende minde for hver enkelt royal person, der er blevet braendt der. Det ser meget eksotisk ud med disse taette grupper af smaa "slotte", der ligger i alle maharaja-doemmers hovedstaeder. De royale kremeringssteder gaar paa vores interne sprog, dansk, under betegnelsen "royale grillbarer", og lad os bare sige, at de ligger oede, uden skygge og at varmen har vaeret vild og voldsom, stort set hver gang vi har besoegt een. Her scorede Birte og Kurt en del billige points hos boernene ved at springe over denne gang. Vi kunne se dem alle fra hovedtaarnet i fortet!
Den opsparede goodwill hos boernene blev brugt til vurdering af forskellige stoffer, silke, batik osv, som havde Birtes fulde opmaerksomhed! Man kan ogsaa i saadanne situationer koebe tid eller goodwill for cola eller juice, hvilket er et hurtigt og effektivt middel.
Ved en juicebod paa gaden blev vi som saedvanligt betragtet meget indgaaende af forbipasserende og tililende. Efter at en gruppe kvinder hoejlydt havde diskuteret et eller andet, vi godt kunne regne ud havde noget med os at goere, tog een mod til sig, og henvendte sig til Birte, der sad med Sven og spurgte: "Scuse me Mam, what do you feed your baby with? - he looks extremely healthy!" Der var hoejlydte udbrud og gispen, da hun vendte tilbage og forkyndte til de andre, at det var "breastmilk".
I byen fik vi et par Mirchi Bada, fyldte chilier, stegt i dej og en cola eller en masala chai, inden vi slog et slag forbi paladset, Umaid Bhavan, der stadig ejes af Maharajafamilien, der nu driver hotel i en del af det. Paladset er bygget i 1940-erne og knejser over byen. Det lignede ikke et sted, vi havde raad til eftermiddagskaffe, saa vi tog hjem paa hotellet og drev lidt med lektier og badning.
Aftenen startede med en tur paa markedet, og derefter Thalis, fuldt maaltid, paa hotellet, hvor vi havde inviteret Rakesh med. Det var enormt laekkert, og boernevenligt udover alle graenser. Hver person faar nemlig et fad med seks smaa skaale med curry, ris, salater, sideretter m.m. Vi havde allernaadigst faaet lov at invitere Rakesh af "the Manager", for drivere er forment adgang paa hotellerne! Det er svaert at forklare boernene, fordi det har saa dybe roedder bagud i den indiske historie med kastesystem og tilmed levn fra den engelske kolonitid, hvor inderne var babus og tjenere!
Boernene ligger soedt i deres senge og er parat til at drage videre imorgen.

Namaste fra 7xEbbensgaard, Jodhpur.