Kan vi have andre guder blandt Brahmas hellige gravkoer?

Pushkar er en lillebitte by med hoejest 20.000 indbyggere. De smaa landsbyer heromkring er kendetegnet af analfabetisme og der bliver stadig indgaaet mange boerneaegteskaber. Under alle omstaendigheder er det helt og holdent foraeldrene, der bestemmer, hvem der skal giftes og hvornaar. Normen er at alle piger er gift, naar de er 15 og drengene nar de er 17-18 aar. Det er anderledes end i storbyerne, hvor vestlige normer i tiltagende grad vinder frem.
Allerede kl. 08 var vi klar til denne bys helt enestaaende attraktion. Det eneste tempel for Brahma, een af de tre hovedguder i hinduismen, i hele Indien. Brahma er skaberen, Vishnu er vedligeholderen og Shiva er oedelaeggeren, og imellem de tre udspiller sig hele hinduismens spil. Inderne siger, at der ialt er 23 mio guder. Det er Shiva, som er hovedguden, og Brahma er den gud, som mange kender for at have fire hoveder. Grunden til, at der lige netop her i Pushkar er et Brahmatempel, er, at han her engang tabte en lotusblomst, og at der paa stedet dannedes en soe med specielt kraftfuldt vand. Hinduer valfarter hertil for at bade paa een af de 52 ghats (trapper ned i floden), og derved faa den specielle kraft. Mange tager hertil for at stroe asken ud efter kremering af slaegtninge. Mahatma Gandhis og Nehrus aske blev stroet ud her.
Stedet er smukt, fordi der paa to bjergtoppe udenfor byen er bygget et tempel for hver af Brahmas to hustruer, og fordi den lille by indeholder 500 templer ifoelge guidebogen og 1000 ifoelge indbyggerne selv.
Selve templet var smukt, dybtorange spir og taarne i ornamenter, og smaa templer indvendigt for guden for penge og guden for vand, to vigtige elementer i dette toerre og fattige omraade. Jens listede ind bag en doer, som Rakesh sagde, var specielt hellig, for at finde et beskidt staalokum. Stor morskab!
Udenfor svindlere, tiggere, gadesaelgere og et hav af Sadhus, hellige maend, som bor i templet og lever af almisser. Derefter et eldorado af markedsboder og smaa spisesteder. Kunsten er ikke at lade sig lokke af een eller anden, der lige vil vise en noget helt fantastisk, for saa er man naermest tvangsindlagt til at se alle deres varer. Det kan godt vaere noget af et job, naar vi er seks, der er vaeldigt interesserede i at koebe alt fra smaa figurer til haarbalsam! Desuden skal vi ogsaa holde udkig efter slangetaemmerne, som der er rigtigt mange af her. De sidder med deres sivkrukker foran sig og floejter cobraerne til live. De har sandsynligvis faaet nappet gifttaenderne af, saa der ikke er nogen fare paa faerde, men Anna og til dels Kurt har et eller andet med slanger, som goer, at det er bedst at vaere paa forkant.
For enden af markedsgaden ligger Pushkar Lake, hvor Brahma tabte lotusblomsten, og der blev vi vist frem til een af de mange ghats og udstyret med blomster, kokosnoed osv. til at udfoere ritualet for Brahma, som skulle velsigne os paa talrige maader ifoelge hinduerne. Det samme i Brahmatemplet! Foerst skulle vi dog lige finde en grimasse, der kunne passe, for soen var stort set udtoerret, og paa bunden koerte gravkoer og lastbiler rundt og var ved at koere skrald og slam (Mahatma Gandhi m.m.?) vaek. Der er stort set intet vand kommet de seneste fem aar, og nu forsoeger Ratjasthans regering vist at redde stedet.
Tilbage til ritualerne, for Birte og Kurt har brugt en del tid paa at snake forskelle i tro og udfoerelse af tro i dette multireligioese samfund. Vi har under alle vores tempel- og moskebesoeg holdt fast i, at vi som kristne jo ikke maa have andre guder end Gud, og at vi derfor ikke kan udfoere ritualer, der ikke hoerer kristendommen til. Samtidig har vi snakket om, at det alligevel kraever stor respekt at besoege andres kirker, templer og moskeer, samt at besoegene kan vaere med til at give os en stoerre forstaaelse for, at mennesker er saa vidt forskellige, som de er. Heldigvis var boernene paa forkant med situationen, og det lykkedes os at slippe vaek fra de smaa mudrede vandpytter mellem gravkoer, hvor hinduer stadig badede og lavede ritualer med blomster, kokosnoedder osv. Situationen gav Kurt associationer om dengang, han hoejtideligt var blevet inviteret til en messe for Sai Baba i Viyavada, da han og Lene var her i 1994, og han pludselig stod i en koe som nummer fire til at kysse Sai Babas soelvsandaler. Dengang var gode raad dyre, og det eneste han kunne finde paa var at fingere et meget akut toiletbehov og loeb ud af salen!
Idag har tp. ligget et godt stykke over 40 gr. og vi har ligget brak over lektier og pool i de vaerste siestatimer! Boernene er meget ihaerdige med baade deres lektier og dagboeger. Det kommer til at fremstaa som ren afslapning at laese lektier.
Aftenen har vi brugt i Pushkars bazar rundt omkring Brahmas udtoerrede soe. Stemningen er intens, og baelgmoerket holdes paa afstand af de smaa foretninger og boders lys, lygter og lamper. Det sker overalt, hvor vi har vaeret indtil nu, at stroemmen gaar adskillige gange om dagen, og laegger alt oede hen. Saa efter et par minutter starter dieseldrevne generatorer nogle steder, men det meste af samfundet ligger moerkt hen. Det er som om, at ingen bemaerker, hvis stroemmen gaar. Alt og alle har indstillet sig paa det, uanset om det er i Delhi eller Pushkar. I landsbyerne udeomkring er der kun stroem nogle timer om dagen. Det er helt almindeligt, at man er faelles med en fabrik eller en anden landsby om en generator, og saa er der nogle faa timer hver dag, hvor man har stroem. Ellers klarer man sig med lyset fra ildstederne og smaalamper. For os luksusmennesker, der stort set aldrig oplever den slags uregelmaessigheder er det facinerende, at saa mange mennesker trods alt ikke er mere afhaengige af elektricitet, end at stort set alt fortsaetter uaendret.
Byen her har besoeg af mange "rigtige" rejsende, rejseudkrads, kalder vi dem. Det er dem, der ikke har vaeret hjemme i halve og hele aar, og som har tillagt sig rasta-haar og kun gaar i afghanerbukser og har et toerklaede viklet omkring hovedet, medens hovedbeskaeftigelsen er at goere rejsen saa billig som muligt. Der er mange, som er blevet haengende, og som har en nebengeschaeft med handel med stoffer og hash. Stedet er i miniformat for Nordindien, hvad Goa gennem aartier har vaeret for Sydindien. Det er en stor kontrast til denne hellige bys strikte regler. Det er helt utaenkeligt, at en mand og en kvinde kan gaa med hinanden i haanden her. Der bliver ikke spist koed eller aeg, ej heller drukket alkohol pga. den store hinduhelligdom, der hoerer til her. Det bliver der holdt fast paa. Vi er indifferente for, om det er "veg" eller "non-veg", og spiser, hvad der er!
Nu staar den paa pakning for Birte og Kurt, og boernene er lagt til koejs. Vi satser paa at koere herfra allerede kl. 08 imorgen, for vi har en lang koeretur foran os til Bikaner, som er 250 km. vaek. Sandsynligvis en koeretur paa minimum syv timer, saa det er rart at komme afsted inden heden rigtigt har bidt sig fast.

Namaste fra 7 x Ebbensgaard.