India medium, please!

Medium, det er vist det helt rigtige mix, vi har fundet i forhold til vores familie.  Light gaar der for meget pensionistrejse og kedsomhed i, og red (som i vores unge dage) gaar simpelthen ikke med boernene.  Det rigtige mix her er simpelthen at opleve intenst blandt inderne, og saa at skabe en helle, naar der er behov for det. 
Lige nu er der helle.  Hotel Grand Imperial, Agra, er simpelthen rent luxus i forhold til det, vi tidligere har oplevet. Gammelt kolonitidshotel med en del af moeblerne fra den tid.  Birte og Kurt skal simpelthen sove i en himmelseng fra den tid, og boernene maa deles om een samt to extrasenge. Der er en pool med et lille "maharaja-taarn" i, og vi foeler os hensat til de gode (?) gamle dage, og tillader os at nyde denne luxus.  Set i lyset af vores genstridigheder siden vi forlod Varanasi igaar, synes vi faktisk, at det er velfortjent. 
Efter de sidste intense gaature i Varanasis meget snaevre gaders mylder tog vi til banegaarden, der summede af liv og forventning i den enorme varme og fugtighed.  Sammen med hundreder af indere og al deres pik-pak stillede vi os til at vente.  Al skiltning var gaaet ned, og vi maatte forlade os paa hoejttalerkaldene paa hindi/hindiengelsk, hvor man kan vaere heldig at genkende togets nummer.  Vores tog skulle gaa kl. 16.45 og efter at vaere gennet frem og tilbage mellem banegaardens 10 spor et utal af gange ankom det kl. 18.20!  Der var vi segnefaerdige.  Vi var blevet gennet frem og tilbage af velmenende indere, som kunne lidt gebrokkent engelsk, men som vist mere syntes de skulle bidrage med et eller andet fremfor at indroemme, at de ikke anede, hvad de talte om.
To "Thumbs up", indiske colaer, som nu produceres af Coca Cola, gjorde godt. 
Et er at svede som svin, noget andet er at smile, naar inder nr. 50 kommer og lige vil tage et billede med sin mobiltelefon!  Men smilet er efterhaanden helt reflektorisk, og retfaerdiggoer for os, at vi kan tillade os at tage nogle flere billeder af inderne selv, istedet for deres sevaerdigheder.
Nattogslivet er spaendende, for der er man helt taet paa inderne og alle deres vaner - og (i vores oejne) uvaner (boevsen, prutten, hoej snak og raaben midt nat, taending af lys lige ned i hovedet paa boernene osv).  Mindre spaendende var det, at toget til Agra naaede at vaaere forsinket ialt 5 timer.  Karlabogen gjorde godt, og vi mangler kun to kapitler, som skal gemmes til en specielt hyggelig stund.
I Agra, hvor turister typisk kommer pga. Taj Mahal, blev vi overfaldet af horder af taxichauffoerer, richshaw-wallahs og indehavere af travelagencies!  Vi kunne roligt verfe dem af, for ud gennem muren af de mange tilskuere kom Raketten, Rakesh, vores "gamle" driver, som boernene havde glaedet sig til at se.  Glaeden var gensidig, og der var mange maabende indere, da han traaede frem, og blev overfaldet med knus af Anna, Kirstine, Jens og Marie, hvorefter han overfaldt "My baby", Sven! 
India medium inkluderer for os Rakesh, og Birte og Kurt er igen efter Varanasis banegaardshelvede enige om, at det er den rigtige maade, vi har valgt at komme rundt, fordi utrygge og sultne boern er en daarlig cocktail med varme og venten.  Faktisk er boernene helt trygge, og siger:  "Det goer ikke noget, naar der sker noget, vi ikke ved, eller hvor vi skal vente, for I skal nok finde ud af det".  Det tager vi som en cadeaux.
Nu er boernene igen i poolen inden "dinner" og en tidlig sengetid.  Vi skal se Taj Mahal i solopgangen imorgen.   Eftermiddagens sved og overvaeldende indtryk blev til, da vi besoegte Agras storslaaede "Roede fort", som kun ligger to km. fra selve Taj Mahal.  Det er arkitektur og kunst i kombination, som kun kan lede tankerne hen paa 1000 og en nats eventyr.   Der er nogle fantastiske historier bag om Stormoghuler, Shah'er og Maharajaer, der i krige har besejret tingene fra hinanden og anvendt stedet som fort og hovedkvarter.  Den smukkeste historie er dog den, der kaeder Det roede fort og Taj Mahal sammen, men mere derom senere.  Inde paa selve fortet satte Kirstine en aere i at taelle, hvor mange gange en  inder kom hen for at tage billeder af os og/eller Sven.  58 gange bare paa de 1 1/2 time vi var det, saa smilene sidder der endnu. 
Det er dejligt med lidt afslapning.  Indtil nu har der vaeret to episoder, som har vaeret saa intense, at de stadig fylder enormt meget hos Birte og Kurt, fordi de i den grad har vaeret India heavy and red med indtryk og intensitet:  Den foerste gaatur gennem gaderne mod Old Delhi, da vi lige var ankommet og saa gaaturen i forgaars gennem Varanasis smaa, aftenmoerke gader, da vi havde vaeret paa aftensejlads paa Ganges. Dem kunne vi godt taenke os at invitere dem derhjemmefra med i!

Vi taenker paa alle derhjemme.
Namaste 7 x Ebbensgaard, Agra.