Namaste Denmark!
Efter en god nat paa City Heart Hotel, Chandigard, drog vi igen afsted med Rakesh. Foerst rundt i Chandigard, den designede by, som gaar for at vaere den reneste (kraever ikke det store) og den groenneste by i Indien. Byen er speciel ved at vaere ny, og ved at grundplanen er tegnet af Le Courvoisier i 1950 erne. Den er tegnet med snorlige gader og opdelt i sektorer, som efterhaanden udbygges. De er nu oppe paa 71 sektorer, og der bor ca. 1 mio mennesker der. En underlig tanke at designe en by, men trafikmaessigt ser man straks de umiddelbare fordele.
Chandigarh har een sevaerdighed, og den tog vi her soendag morgen, hvor alle holder fri, og Indien sover laenge. "The Rock garden", en stor park, som en gal inder i sin tid grundlagde, da han begyndte at fremstille kunstvaerker af affald. Paa et tidspunkt i 70 erne eller 80 erne blev stedet "opdaget" af delstatsregeringen, og der blev sat penge af til udbygning, og givet arbejdskraft. Det er et fantastik sted fuldt af overraskelser, rislende vaeld ned af vaegge bygget af gamle toender, saekke, krukker eller indmurede staatoiletter og gammelt porcelaen, naar man gaar rundt i de snirklede gange paa opdagelse. Der er virkelige kunstvaerker imellem. En stor oplevelse for boern og voksne og for Rakesh, som i sit 12 aar lange chauffoerjob aldrig havde set stedet. Han besluttede sig for at han ville "enjoy", og det gjorde han med vandkampe med boernene, og ellers laegger han gerne beslag paa Sven, som han kalder "my friend". Han er meget stolt, naar horderne som alle steder kommer for at lade sig fotografere med "this sweet baby". Det giver en enorm kontakt, og faktisk nogle sjove samtaler. Vi maa lige finde balancen, saa det ikke bliver for meget, men Sven griner som vanligt stort, naar nogen kildrer ham, niver ham i kinderne eller siger et eller andet indisk babyvroevl. Vi er i hvert tilfaelde blevet gode til at saette den rigtige grimasse op, naar vi stiller op til fotografering.
Turen til Amritsar, sikhernes hellige by, var en odysse af veje af tvivlsom kvalitet. Men forby enorme aabenbaringer af fridagesliv i Indien. Livet udspiller sig langs vejene. Paa et tidspunkt kom vi paa "Highway one", som forbinder Amritsar og Delhi, og gaar for at vaere den bedste i hele det store land. Der var momenter af god vej, men ogsaa disse blev ret hurtigt forstyrrede af horder af koer, hunde og mennesker til fods og paa hjul pa den ene eller anden maade. Flere gange med trafikpropper og een gang var der kilometerlange koer, og efter lidt udforskning fra Rakesh's side vendte han bilen og tog vejen af smalle sand og jordveje, der fik Krogslundvej til at ligne en flersporet motorvej. Det var en lang og oprivende oplevelse, idet ogsaa hundreder af andre havde faaet samme ide, saa de bitte smaa landsbyer, vejene passerede fik et liv, der sikkert ikke har vaeret i meget lang tid. Paa et tidspunkt holdt vi paa et blindspor i en rismark. Tilbage kom vi, og Rakesh fik efterhaanden opsnuset grunden til dette stoerre trafikstop: En mand fra en landsby ved Highway one skulle rejse til udlandet og havde et bureau til at ordne formaliteterne. Der er bureauer til alt her. De snoed ham og lavede falske papirer, og da han opdagede fadaesen, ville han anmelde bureauets leder, som resolut draebte manden her lige idag. I protest blokerede hele landsbyen, hvor han kom fra Highway One i en stor demonstration mod svindel og korruption, som stortrives her.
Vi spiste et par gange paa Dhabas, restauranter eller cafeer, under blikplader, udemaerket og enormt billigt. "Full Punjab dinner" til hele familien og Rakesh med de obligatoriske colaer til mellem 400 og 800 rupees (40-80 dkr) alt inclusive. Det er steder, som ikke har de store faciliteter og vi er ret opmaerksomme paa, hvad vi koeber, og hvor vi har vores haender, naar vi skal paa "he" eller "she", toilettet. Haandspritten, vi har med, bliver brugt flittigt, og vi haaber, at det kan holde de stoerre "bowel conditions" fra livet.
Jo taettere vi kom paa Amritsar, som ligger helt op ad den pakistanske graense, desto stoerre er vores indblik i turbanfoering blevet. Vi troede, at farven havde betydning, men det er kun de orange og hvide, der har en speciel betydning. Det er praester og ansatter i sikh-templerne, der maa anvende dem. Alle andre farver er kun "for fashion", og rent faktisk ser det ud til at der er ret meget forfaengelighed i dette, for vi har spottet, at selv en lille farvet strib i skjorten ofte matches fuldstaendigt af den samme farve turban. De smaa drenge lader haaret vokse, og i starten har de en fletning, som samles ovenpaa hovedet i et lille stykke stof, og naar de bliver lidt stoerre begynder de at gaa med "inderturbanen", og senere fuldt udstyr. En turban er 12 - 15 meter lang, og for mange tager det 20 minutter om morgenen at laegge den i de ulastelige folder paa den helt rigtige maader. - Kurt kan godt forstaa, at han synes det var besvaerligt at faa fabrikeret en turban af et par nylonstroemper og en sort dug, da han var til kostumebal nytaarsaften 1994, hvor Birte faldt for ham!?
Amritsar stoever og larmer. Der er horder af tuk-tuks og cykelrichshaws, og det er stort set umuligt at komme gennem i bil. Men frem til Hotel MK kom vi, og det var stort set et kulturchok for alle. Der maa mindst vaere et spring paa 10 stjerner fra vores sidste spisesteder til dette flotte hotel, hvor mange kendte har boet. Bl.a. Dalai Lama og en del kendte skuespillere. Vi tog en tur i poolen, hvilket var en lise for krop og sjael, ligesom det blev en ekstra attraktion for de mange indere, der stimlede sammen omkring poolen for at fotografere vores blegfede kroppe. Derefter middag i restauranten med levende musik og sang foer boernene kravlede i "konvolutterne", hvor de nu ligger som maharajaer og nyder livet.
Vi skal vaere her to overnatninger, og det er fint. Der er behov for lidt frirum uden for meget tur. Det haaber vi at kunne faa efter stedets helt store attraktion, Det gyldne tempel, som vi skal besoege imorgen.
Kaerlige hilsener og tak for komentarerne.
7xEbbensgaard
Namaste Indien
Det gyldne tempel, Amritsar
Morgen v. Taj Mahal
Paa kamel i Thar-oerkenen
Sven, Jens og Rakesh
Karamelkaravane
Jaisalmer
Morgenstemning
Dansende kvinder til Dewali
Lake Palace i Udaipur
Sven 1/2 aar
Breaking news, Udaipur
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar