Uventet dewali-fest paa vejen mod Indiens Venedig.

En lidt sen afgang fra Jodhpur, for bilen var punkteret, men det er soendag, saa der er ingen tung trafik paa vejene.  Det fungerer faktisk bedst med de lange koereture, hvis vi tager afsted mellem 8 og 9 om morgenen, for saa er Svens sovetider ret konstante, og vi kan koere et par timer, saa tage en pause med lidt at drikke og evt. en lille "gaderet", og naar vi saetter os ind igen, sover han igen et godt stykke tid.  Idag satte han ind med hoejlydt skrigen paa mad, saasnart han vaagnede, og der var ikke lige nogen "drikkesteder" (dvs. en pressenning eller en lille aaben bygning med et koeleskab til sodavand til os andre), saa Rakesh blev helt stresset, og det kan ikke komme paa tale at amme ham, naar vi fraeser ud af en highway!  Bilen blev kastet ind ved det foerste mulige holdt, hvor der var mennesketomt udenfor.  Men inde var en hel flok unger placeret paa taepper paa gulvet og skaale og glas foran sig.  Der var en forventningsfuld stemning, og i koekkenhjoernet var to kvinder i fuld sving med et eller andet.  De vinkede lidt generte til os.  Faderen var ved at braekke en kolort i smaastykker, og placerede den saa paa en lerkakkel, hvorefter han satte ild til den.  Det var indledningen til en ceremoni foran hindu-husalteret!  Efter en boen blev den braendende kolort hoejtideligt baaret rundt i alle hjoerner af huset og spiseafdelingen samt koekkenhjoernet.  Saa var tiden inde, og medens vi baellede vores iskolde "thumbs up" i os og Sven begaerligt labbede sin ration, gik det op for os, at de var ved at goere klar til afslutningen paa Dewali, de ni dages faste for piger og kvinder.  Faktisk var det pigerne, der var baenket, medens drengene sad foruden eller hjalp til.  Dewali er nemlig kvindernes og pigernes hoejtid, foerst og fremmest.  Faderen bragte kerner kogt i sukkerroerssaft rundt, og lagde hoejtideligt en fin fingerformet klump foran hvert barn, og det kunne naesten give association til barneblikke paa en dansk juleaften.  Stor var vores overraskelse, da han hoejtideligt gik videre til os, og alle fik samme behandling som husets boern!  Derefter fik alle en skaal med tynd, soed risgroed kogt med rosiner og kardemomme, noget, som kunne faa de danske boerns appetit vakt.   Ret laekkert, og noget, vi skal forsoege at goere efter.  Som afslutning mellem smil, vink og korte ordvekslinger med os blev serveret poori og en tynd curry for alle.  Poori er smaa  dejklumper, der rulles tyndt og derefter steges i olie, saa de bliver kuglerunde og helt hule.  Vi var en tur i koekkenet, hvor moderen med stolthed viste, hvordan, hun gjorde, og til gengaeld skulle de saa alle have lov til at holde Sven, der bestemt ikke havde noget som helst imod nok engang at blive midtpunkt!  
Da bilen, som med de mange viftende arme ud af vinduerne maa have lignet en demonstration, rullede vaek takkede manden med samlede haandflader og et "namaste" og sagde paa hindi til Rakesh, at pigerne var gudernes gave i Dewali, og der var seks i huset, og medens han bad kom tre mere (Marie, Kirstine og Anna).  Det mente han var et tegn fra guderne!  Vi takkede, og var alle oploeftede over at moede saadan en gaestfrihed midt i Rajasthan. 
Ranakpur er kendt for et enormt Jain-tempel hugget i skinnende hvid marmor.  Det var et smukt syn, for her sydpaa i Rajasthan har landskabet forandret sig.  Det er blevet groent, bjergfyldt og enormt frodigt.  En fantastisk baggrund til templet og til vores koeretur.  Udklaedte i lyseroede "natkjoler" og lyseblaa "pyjamas" blev vi lukket ind, og noed den svale brise mellem templets 1440 skinnende marmorsoejler, som dateres tilbage til 1400-tallet. 
Gennem landdistrikter med kvaegtrukne vandpumper til at forsyne landsbyer med vand; store farverige vaskepladser ved naesten udtoerrede floder, hvor sarier og udrullede Rajasthan-landarbejder-turbans lignede levende kunst i landskabet; store horder af geder, som spaerrede de smaa stejle bjergveje; enorme klippeblokke senere spaerrede den nyanlagte highway pga. massive stenskred i den nylige monsun; og gennem smaa landsbyer, hvor mange var klaedte til at gaa i templet!  Ja, saa naede vi Indiens svar paa Venedig og byen med tillaegget, "Indiens mest romantiske by", Udaipur, der er anlagt med skinnende paladser og ghats rundt omkring lake Pichola.  Vores lille hotel ligger helt fantastisk helt nede ved soen, og man kigger lige ud paa byens allermest beroemte vartegn, Paladset ude i soen, der ser ud til at vaere stjaalet fra et eventyr af den rette slags.
Her glaeder vi os til at tilbringe de naeste par dage. 

Namaste fra 7 x Ebbensgaard, Udaipur.