Mystik og skudsalver med minder fra "octopuzzy" i aftenbrisen!

Udaipur er ikke bare een by mere i Rajasthan.  Her er virkelig idyl og begrundelse for, at byen bliver kaldt Indiens mest romantiske by.  Den er iaar blevet kaaret som Indiens bedste ferieoplevelse, og der er virkeligt noget at gaa efter!  En del af scenerne fra James Bond-klassikeren, Octopussy,  er optaget i byens vartegn nr. 1, Jag Niwas, Det kridhvide palads i soeen, og set udefra har det sted virkeligt alt, der skal til.  Nu er det ikke laengere Maharajaen, der bruger det.  Han har lejet det ud til Taj-gruppen, der driver de dyreste hoteller i Indien, paa leasingbasis for 99 aar.  Den eneste mulighed for at besoege det mondaene hotel er at betale for en frokost eller en middag, - men det bliver vist en anden god gang uden udtraadte sandaler og fem boern med!
I solnedgangen har vi vaeret paa en timelang sejltur rundt om soens flydende paladser, og har nydt den fantastiske aftentemperatur og den helt ubeskrivelige og idylliske udsigt.  Der er intet som en solnedgang, der forsvinder bag paladsernes soejler og mystiske paraplyagtige tage ned bag de groenne bjerge i horisonten.  
Dagen startede med skudsalver og trommeakkompagnerede optog lige nedenfor vores vinduer.  Vi bor lige ved byens vigtigste port ned til soen, og lige noejagtig her er afslutningen paa Dewalien, de 9 dages faste,  Dusshera, blevet markeret dagen lang under fest, larm og et leben, der indeholder al den eksotiske mystik, vi har vaeret i stand til at forestille os.  Der har i de meget snaevre gader vaeret et sandt kaos hele dagen, fordi alle de omkringliggende landsbyer er moedt talrigt op med smukt pyntede traktorer med store vogne fyldt med udklaedte mennesker og store 10-armede gudebilleder.  Foran store trommebands og bagved ladvogne med store, generatordrevne hoejttalere med oeresoenderrivende musik, hvortil store flokke af kvinder og maend har danset, naermest i ekstase.  Som et ekstra og meget tydeligt kolorit er der fra alle de pyntede vogne konstant blevet kastet store maengder lyseroedt pulver ud paa alt og alle i naerheden, ligesom drenge har delt soede, fedtede stykker kage ud.  En del kvinder var helt opslugt af dansen, og der udspillede sig en slags skuespil, hvor nogle med vifter, andre med svaerd forsoegte at ramme dem.  Det var for at bringe den gud, der havde taget bolig i dem til ro.  Maalet og kulminationen for det hele var den ghat, der er lige nedenfor hotellet.  Her blev de kaempe gudebilleder til trommer, ildspyende goeglere og hoej musik samt dans baaret til ventende baade, hvor maendene  med sang og klappen sejlede dem ud paa soen, hvor de under store klapsalver blev smidt i vandet som et billede paa, at det gode vinder over det onde.  Det har vaeret en spaendende dag, men paa sin vis ogsaa lidt uhyggelig, fordi selve den naermest ekstatiske stemning har virket voldsom og naesten skraemmende.  Men samtidig har vi, uanset hvor vi har vaeret placeret oplevet, at et helt optog pludselig er stoppet for at vinke til boernene, og kvinderne falde i svime over Sven, medens de naermeste som saedvanligt har knebet ham i kinderne for at fremkalde et af hans smil, som han selvfoelgeligt har givet dem.  Vi er i tvivl om, hvorvidt noget af ekstasen har vaeret fremkaldt af rusmidler, men som saa mange andre steder i Indien er mystikken i forhold til deres gudetilbedelse stor, og for os helt uforstaaelig.
Dagen har indimellem de fantastiske optrin budt paa masser af indtryk.  Vi har besoegt det store Vishnu-tempel og City-palace med et kaempe museum.  I den ene ende af paladset bor den royale familie stadig, og midt i det hele  ankom kronprinsen under stort staahej!  De royale familier her i Rajasthan bliver trukket frem ved alle mulige lejligheder, hvor kultur og representation kraever det.  Der er faktisk en del paraleller til vort hjemlige kongehus. Vi besogte en stor have, som en maharaja for hundreder af aar siden anlagde til sin uspolerede datter og hendes harem.  Det mest interessante var springvandende, som siden er drevet udelukkende af de 40 meter hoejdeforskel fra Lake Pichola.
Som boernene udtrykte det.  "Ja, et tempel og et palads mere, - det hoerer jo til".  Indroemmet; der har vaeret saa mange storslaaede steder, at det begynder at blive svaert at imponeres!   Men de har faktisk klaret den enorme kulturdemonstration, alle byer har budt paa, med stor interesse og loeftet pande.
Shopping, ja, det er ogsaa noget, Udaipur er kendt for.  Der er blevet jagtet snabelsko og haremsbukser med succes, og der er planer for yderligere rovdrift paa de oekonomiske reserver imorgen. Vi kan nemlig sende et par tasker med Rakesh tilbage til Delhi, og saa opmagasinere dem der, indtil vi skal hjem!  Det er der stor stemning for at goere.
Hotellets "roof-top restaurant" er intet mindre end fabelagtig hvad angaar udsigten udover hele den skoenne by, og der blev aftenens forskellige retter med ledsagende naan, diet coke og fresh-lime-soda indtaget under livlig og hyggelig snak.  Efterhaanden er der en del snak omkring alt det, derhjemme.  Det synes at vaere adskillige maaneder siden, vi tog afsted, men det er altsaa kun een maaned siden.  Indputtene har vaeret enorme, og det kan ikke undgaaes, at der bliver sammenligned med turen til Thailand for snart tre aar siden.  Der er bred enighed om, at denne rejse har budt paa en meget stoerre fremmedartethed og paa mange flere og stoerre oplevelser, - og isaer, at det var godt, at vi var i Thailand og Malaysia foerst.  Boernene er alle gode til at saette ord paa oplevelser og indtryk.  Det bliver der brugt meget tid paa.
Anna har en evne til at suge til sig i stor stil, og naar hun er maettet, lukker hun af, og bliver stille, uimponeret og afventende.  Hun begaar sig godt paa engelsk.  Hun har mange reflektioner over steder, mennesker og deres forskelle, og har godt styr paa Indien kulturelt og ikke mindst religioest.  Hendes "lektieopgave" fra Asger, vores praest, som skal konfirmere hende til april, er at observere, hvorvidt religionen er synlig i det offentlige rum ( med udgangspunkt i Anders Foghs tidligere plan om at faa religionen ud af det offentlige rum i DK).  Den opgave er der masser af koed paa uanset om vi er i muslimske, sikhdominerede, hinduistiske, buddhistiske, kristne eller jain-omraader.  Ja, hun har svaert ved at finde ret store rum her, hvor religionen ikke er synlig, og her er stort set alle rum offentlige!  En god opgave - ikke mindst paa grund af religionernes fredelige sameksistens, der fremstaar forbilledlig men ogsaa noget forvirrende, fordi der oplagt er en vis sammenblanding.
Kirstine suger til sig af indtryk af mennesker, og er ubetinget den, der skaber sig flest interpersonelle relationer, naar hun bevaeger sig rundt inde og ude.  Hun vinker og smiler overalt.  Hun faar talt en masse engelsk, og har rigtigt overvundet sin generthed, hvilket hun har god grund til, for inderne taler stort set alle et raedsom og voldsomt forenklet engelsk.   Hendes bloede hjerte har det ofte haardt, naar vi oplever noed, elendighed og sygdom, og hun vil helst give noget til alle tiggerne.  Hun har brugt de medbragte boeger som afslapning fra Indiens barske realiteter, og har slugt dem alle forlaengst - ogsaa Annas!   Lektierne har hun ogsaa styr paa og er faktisk ved at vaere faerdig.  Nu staar den af og til paa at skrive dagbog paa engelsk.  Naar Kirstine har faaet nok af kultur, ja, saa er hun som i saa mange andre situationer let at aflaese, og det er i virkeligheden meget let at forholde sig til, hvilket vi saa forsoeger at goere.  Kirstines vanlige energiniveau goer, at vi er noedt til at soerge for, at der kan blive braendt noget krudt af, for ellers "spongonerer" hun, hvilket er en konstant tilstand af fysisk aktivitet, hvor hun staar paa hovedet, hopper eller laver fis og ballade.  De steder, der har haft en svimmingpool, har vaeret gode til at draene energien, foer vores lange koereture.
Jens har selvfoelgeligt fuldstaendig styr paa sine lektier, og er forlaengst faerdig.  Han har skrevet til Lise, hans klasselaerer, for at hoere om han da ikke godt maa skrive lidt mere "sammenbundet" i den oevebog, han har med, end det var aftalen!  Typisk ham med hans vanlige sans for systemer og ikke mindst konkurrencer.  Han har taget kvantespring, medens vi har vaeret afsted, og har nogle tankeraekker, hvor han saetter ord paa alt det, han oplever.  Det er stort, fordi hans tolerance overfor mennesker og steder, vi er, vokser for hver dag.  Han forsoeger virkeligt at forstaa, hvorfor tingenene er, som de nu engang er her.  Han sammenligner ofte med vores kultur, og det er her, vi synes, at der bliver rokket ved hans faste og ofte staedige holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert.  Det er dejligt at opleve.  For ham har det vaeret godt med en god ven i Rakesh, som har foraeret ham sit sikh-armbaand, der nu ligger godt beskyttet i penalhuset, saa han ikke mister det. Han siger:  "Det er utroligt, saa meget engelsk, jeg forstaar, selvom jeg naesten intet kan", og det er rigtigt.  Han er istand til at kommunikere ret langt med faa gloser og fakter samt smil og ansigtsudtryk.
Marie haefter sig ved mange detaljer, og kan falde i staver over en lille situation, en person eller en gestus, een har gjort til hende.  Det kan hun bruge langt tid paa at taenke over.  Hun bevaeger sig rejsevant rundt mellem biler, scootere, tuk-tuks, motorcykler, cykler og fodgaengeres mylder.  Paa mange maader er hun uimponeret, men kan saa senere vende tilbage til vores oplevelser for at snakke om dem.  Hvis hun bliver utryk eller traet, bliver hun reserveret eller slet og ret mopset, og saa ved vi, at vi maa til at komme op med een eller anden ting; en aendring eller en cola!   Hun kan bruge langt tid paa at overveje, hvad hun kunne taenke sig at koebe, eller hvad hun nu har lyst til at spise.  Det tog lige nogle dage i starten af rejsen, foer Birte og Kurt var gearet ned til ogsaa at tage haand om hendes behov i disse situationer.  Naar hun bliver mopset, ja, saa er der ikke saa meget, vi kan byde ind med, for saa maa hun selv komme ind i kampen igen.  Hun klarer enormt flot kommunikation med de faa engelske gloser, hun kan, og hun vil gerne vaere den, der bestiller drikkevarer m.m. naar vi kommer ind et sted.  Marie har forlaengst koebt et par haremsbukser, hun bruger som en buksedragt, og i den, synes hun faktisk, hun er ret laekker!  -Og det er hun!
Sven er der skrevet og sagt meget om, men har en ultimativ god alder til denne slags rejse.  Tilfreds, naar han har spist, sovet og faaet ren ble.  Glad, naar han faar opmaerksomhed - og den skorter det ikke paa.  Foerst og fremmest kan han ikke selv bevaege sig ret langt, og der er styr paa ham i selen, ligesom han fortsat kun faar modermaelk.  Paa den maade har hans behov kunnet sidestilles sideloebende med hans soeskendes, uden at det har kraevet, at rejsen blev lavet fundamentalt om.  Vi nyder alle at have ham paa saa taet hold!

Ja, det var lidt foraeldrebetragtninger fra to meget lykkelige og ikke mindst stolte foraeldre.
Namaste fra 7xEbbensgaard, Udaipur.