Kamelkaravane paa maelkevejen!

Boernenen havde glaedet sig til vores tur i oerkenen.  Forventningerne blev til fulde indfriet, og alle er lidt oemme i bagen efter gaarsdagens eskapader.
Godt 50 km. ud i intetheden ad en, flere steder, naesten tilsandet vej, sydfor eventyrbyen Jaisalmer forbi bittesmaa gaarde i det stenede og uvejsomme terraen mellem sukkulenter og kaktus kom vi til en lillebitte landsby, Kuhri.  Her blev vi hoejtideligt budt velkommen med masala chai, indisk, krydret the kogt med maelk i skoldhede glas, medens kamelerne blev sadlede udenfor.
Det er en fantastisk oplevelse at se resten af familien bestige den liggende kamel, for derefter at kaempe febrilsk for at holde fast, medens den elegant og med store bevaegelser rejser sig.  Naar turen saa kommer til een selv, saa glemmer man, i hvert tilfaelde morskaben.  Kurt havde rigeligt at se til, for Sven kunne kun sidde til siden, saa den uundvaerlige baeresele blev paa bedste beskub bundet fast under venstre arm, hvorfra vores lille Sven-Lawrence med sin lille oerkenhat var klar til at bedaare og at indtage verden!  Een kamelfoerer kom senere hen og spurgte: "How you make little baby laugh like that?  - Indian babys never laugh!"  Tja, ved naermere eftertank har vi faktisk ikke set nogen indiske babyer grine, selvom mange er blevet holdt hen i hovedet paa Sven over de sidste uger.  Uden at vide ret meget omkring indisk kultur for kontakt til spaedboern, saa tror vi, at deter der, forskellene ligger.  Indtil boernene har en vis stoerrelse, saa ser det ikke ud til, at der bliver talt ret meget med og til dem.  En fundamental modsaetning til Svens situation, der i forhold hertil naermest maa karakteriseres som overstimulation!   - Men han baerer det nu meget paent.   Ogsaa paa kamelryggen, uanset om den vadede tungt udimod horisonten eller om den gik i gyngende trav, der kan faa en fiskekutter paa Vesterhavet til at blegne af misundelse.
Ude paa de fjerne   store tunger af gult oerkensand, der aeder sig ind i Rajasthan, gjorde vi holdt. Et fantastisk skue med klitternes enorme formationer dannet af vind og pulverfint sand.  Rakesh, som vi (naturligvis) havde inviteret med, havde glaedet sig ligesaa meget som boernene.   Sammen forsvandt de ud i oerkenens boelger, for engang imellem at dukket op over en top.  En vild jagt, hvor maalet var at vaelte hinanden ned i sandet.  Der var ingen, der gik ram forbi. Da vi for nogle dage siden var i Pushkar og var med kamelvogn paa koeretur ud til et udsigtspunkt, lykkedes det ham i hans iver at falde af vognen, for efterfoelgende at vaere maal for boernenes jagt, og resultatet har vaeret, at han stadig gaar som en vingeskudt krage; men der var ikke at goere, og Birte og Kurt har ikke vaeret i tvivl om, at han oprigtigt havde glaedet sig.  Faktisk gaar han efterhaanden med os de fleste steder, hvis vi spoerger, og han fungerer naermest som legeonkel.  Hans tilstedevaerelse har i hvert tilfaelde gjort Jens' savn af Bedstefar betydeligt lettere at klare.  Jens og Rakesh er "best friends", og i legene skal de nok holde sammen mod pigerne.
Birte og Kurt sad i det fantastiske sceneri med den nedgaaende sol og noed aftenen og hele vores lykkelige situation.  Vi foeler os saa priviligerede, og saadan en aften bliver utrolig intens, - ogsaa med kamelernes braegen og fjaerten som underlaegningsmusik.   Da moerket havde saenket sig red vi tilbage til Kuhri og kunne ane konturerne af boenderne, der drev kreaturer til broenden og kvinderne, der med gracioes balance baerer de tunge vandkrukker hjem fra broenden paa hovedet. 
I Kuhri var der aftensmad, thali, et helt maaltid serveret paa een tallerken, medens et ubehjaelpsomt bondeorkester drev nogle skingre toner ud af strengeinstrument og den indiske harmonikalignende ting til arytmiske rytmer fra en dyb tromme, medens en kvinde (som vi tror var en mand)  med klirrende arm- og fodlaenker trampede rundt i en vildere og vildere dans.  Vi kunne fint have klaret os med maden, stilheden, kamelerne og et kald fra en paafugl i det fjerne!
Godt traette var vi klar til at gaa "til koejs".   Der var dog lige en laengere tur paa en kameltrukket kaerre paa toppen af et stak madrasser og dyner, der kunne faa prinsessen paa aerten til at blive soevnig.   En fantastisk stemning i baelgmoerket og stilheden under maelkevejens uendelige stjernehaere.   Stemningen bliver af sig selv andaegtig.   Boernenes overvejelser i saadan en situation  bliver baaret af dybe tankeraekker, vi foraeldre kun sjaeldent har adgang til.  Det er stort, underfundigt og hjertevarmende!
Ude i sandklitterne paa et hoejdedrag blev madrasser, puder og dyner bredt ud paa sandet, og de to kamelfoerere trak kamelerne et stykke bort, saa vi foelte os alene under himmelen med al vores rigdom samlet paa disse madrasser i den indiske Thar-oerken.  Inden Rakesh havde vinket farvel i Kuhri, havde han sagt, at vi skulle taelle stjerner for ham, men den opgaves umulighed stod hurtigt klar, og istedet blev det de oplysende stjerneskud, der var maalet for observation og for oensker og droemme, inden vi lagde os til ro. 
Boernene sov som laa de i legehuset eller paa hemsen derhjemme paa Krogslund.  Birte og Kurt nok ikke helt saa eventyrligt, som rammerne ellers lagde op til, men en eventyrlig oplevelse var det uden tvivl i den lune oerkenbrise.
Morgenen var overraskende koelig med lidt dugfald, og det var godt at putte lidt under dynen, inden det igen blev til leg i sandet.  Tusinder af store sorte biller havde tegnet sindrige fodspor over oerkenens sand i loebet af natten.  Nogle stykker var stadigt aktive, og det var underholdning.  De ledte efter kamellorte, for naar de fandt een, at trille den baglaens gennem sandet til et lille hul, hvor "byttet" blev gravet ned.  Sikken en ihaerdighed.  Kurt var i loebet af natten ogsaa ret ihaerdig, for hans madras laa vist lige midt paa en billemotorvej, og billerne var saa ufine ikke at kravle over dynerne men under!
Efter en ny tur tilbage til "lejren" af smaa lerklinede, runde og straataekte huse i Kuhri, fik vi serveret breakfast med marsala chai, inden vi med Rakesh begav os tilbage mod Jaisalmer.  Paa vejen var en stor varan (tror vi) koert over, og vi saa flere gazellelignende hjorte forsvinde udover de stenende vidder.
Endnu en af de store og bemaerkelsesvaerdige oplevelser.  Boernene er enige om, at oerkenturen er noget af det, de husker ogsaa i fremtiden.  Tit laver vi en omgang "bedste, bedste, - vaerst".   Det er saadan en rundtur, hvor alle fortaeller, hvad der har vaeret det bedste ved dagen og derefter hvad der har vaeret det vaerste.  Idag var det svaert at sige, hvad der lige noejagtigt var det bedste, for totaloplevelsen var bare saa stor.
I Jaisalmer paa Hotel Himmargarth er der blevet slappet af, laest lektier, lavet nye akrobatiknumre i svimmingpoolen og Birte og Kurt har flottet sig med en gang aegte ayurvedic-massage, som er den traditionelle massage tilbage fra vedaernes tid (de foerste kosmiske lyde, der senere blev nedskrevet som hinduernes skrifter), hvor man bliver masseret i forskellige olier.  Det var godt til vores traette og udmattede kadavere, og saa var vi klar til en tur ned til soen med de mange store fisk og derefter basaren, hvor man for et par kroner kan faa friskpresset, iskold juice af ananas, papaya, banan eller appelsin efter eget valg.  Det var lige det, der skulle til, inden vi tog hjem
og laeste det allersidste kapitel i "Karla som supermodel".

Namaste fra 7xEbbensgaard