En taare paa evighedens ansigt eller en prut paa oejeblikkets lokum.

Saa skete det: besoeget paa Indiens perle nr. et, Taj Mahal.  Absolut et af hoejdepunkterne hidtil for os alle.  Vi stod ved porten og var blandt de foerste, der blev lukket ind i det tidlige morgengry kl. 06.00, saa vi kunne beundre solens vaerk mod det kridhvide marmor, som saa smukt er omskabt til det, mange kalder nr. et blandt "de nye syv vidundere i Verden".  At beskrive stedet i ord vil ikke vaere rimeligt.  Det skal simpelthen ses.   Alle tiders stoerste indiske filosof, Rabindranath Tagore, beskrev stedet som "en taare paa evighedens ansigt".  Det lyder flot og stort, og faktisk meget rammende.
En eksplosion i hvide, gule og graalige toner.  Overalt er det naermest gennemsigtige, hvide marmor indlagt med "pietra dura", semiaedelstene smukt formede som blomster og inskriptioner fra koranen.  Hovedkuplen rejser sig taarnhoejt blandt de mange andre og mindre kupler.  Det er et imponerende arkitektonisk mestervaerk.  Fra hvert hjoerne rejser sig fire 43 meter hoeje minaretlignende taarne, som man lige noejagtigt aner haelder udad, saa et evt. jordskaelv ville faa dem til at vaelte vaek fra selve hovedbygningen.  I parken er bassiner, hvori "the Taj" spejler sig og de mange, som bliver foreviget i forskellige positurer.  Maaloese var vi.  Det var hele oplevelsen vaerd.
Historien er en god underbygning af selve stedet.  Den tager udgangspunkt i de mange generationer af stormoghuler, som bekrigede hinanden.  Een af de store, Shah Jahan, blev enkemand, da hans yndlingskone, Mumtaz, doede i barselsseng, da hun 39 aar gammel foedte deres barn nr. 14 i 1631.  Paa hendes doedsleje lovede Shah Jahan at bygge et maousolaeum til stadfaestelse af hans kaerlighed til hende.  Samme aar gik han godt hjulpet af en tyrkisk og en pakistansk arkitekt og 20.000 arbejdere igang, og kaerlighedserklaeringen stod fiks og faerdig 22 aar efter i 1653.  Derefter begyndte han faktisk at laegge grunden til et tro spejlbillede i kulsort marmor paa den anden side af Yamunafloden, hvor planen var, at han selv skulle begraves.  Denne oedselhed blev dog for meget for soennen Aurangzeb, der i 1658 vaeltede faderen af tronen og holdt han til fange i Agras Roede fort, hvor han sad i otte aar med udsigt til Taj Mahal, og derefter blev han stedt til hvile  ved siden af Mumtaz.  Hans gravsted er den eneste asymmetri i hele bygningsvaerket, idet det aldrig var meningen, at han skulle have vaeret begravet der.  Med hele denne lovestory i bagagen haevder Agra at vaere selve kaerlighedens by.
Efter denne storslaaede start paa dagen skulle vil lige have haevet nogle penge i en "moneymachine" foer vi vendte tilbage til hotellet for at faa morgenmad.  Men, maskinen udleverede 10.000 rupees, og "aad" dem straks igen.  Saa Kurt maatte til hovedkontoret for "Bank of India" i Agra - heldigvis sammen med Raketten, Rakesh.  Der startede en sand vandring, hvor vi nok var ved 30 forskellige maend, som havde en mening om sagen.  Hvorom alt er endte vi ved bankdirektoeren, de paa et papir skrev til een af sine underordnede: "not disposed money - solve the problem".  Det kunne de nu ikke, og nu maa vi se, om de kan de kommende dage.  De kraevede en erklaering fra Ringkjoebing Landbobank paa, at pengene var blevet trukket, saa vi skal lige have mailet lidt med dem.  Under alle omstaendigheder var begsoeget bag alle skranker og hos direktionen en fin demonstration af indisk ineffektivitet og bureaukrati.  Egentligt ville det bedste ifoelge Rakesh have vaeret at give nogle penge under bordet, men der hoerer festlighederne for Kurt op!  Saa nu maa vi se.
Videre paa vores faerd besoegte vi Fatehpur Sikri, som for mange er ligesaa stor en oplevelse som Taj Mahal.  Det er en gammel by med palads, fort, moskee og begravelsesplads, som blev rundlagt i 1571.  Mange af bygningerne er meget velbevarede, men selve stedet er totalt overfyldt med kiosker, souvenirboder, svindlere, fakeguider og folk, som vil lokke een til deres butik, samt tiggere og andet godtfolk.  Eneste tanke, vi kunne faa, var beretningen fra Ny Testamente omkring uddrivelsen af kraemmere fra templet i Jerusalem.  Det kunne have vaeret fantastik med lidt ro, saa stedets storhed kunne komme til sin ret.  Og dog,  maa man jo acceptere, at det at skulle overleve ogsaa indebaerer, at folk forsoeger at tjene til foeden, der hvor det kan laede sig goere.  Turister stinker nu engang langt vaek af penge, men der er dog lidt stolthed ogsaa hos turisterne.  Personligt hader vi at vide, at vi bliver snydt allerede foer vi traeder ind.  Det er okay, at nogle gradboejer tingene, men naar de lige pludseligt vil have 10 x prisen for at vi kan komme paa toilet, ja, saa maa vi holde os.
Det med toiletterne og maden er et kapitel for sig, som vi ikke vil dvaele for laenge ved, men vi kan fastslaa, at Indien heller ikke overfor os virker forstoppende, samt at vores forbrug af toiletpapir langt overstiger indernes.  Derfor det med oejeblikkets lokum - eller rettere et  oejeblikkeligt lokum.  Boernene er ved at have laert, hvordan de skal begaa sig paa laante toiletter, og de har et indbyrdes karaktersystem, de diskuterer, medens Birte hiver haandspritten frem af den lille og uundvaerlige pusletaske, vi har med til Sven.  Hans bleer er intet problem.  Dem kan man faa i stoerre byer i bittesmaa pakker.
Videre mod dagens slutning forlod i Uttar Pradesh og kom til Rajasthan.  Forandringerne er gradvise men stensikre.  Der er blevet laengere mellem huse og gaarde.  Kvindernes sarier er blevet mere spraglede og kuloerte.  De baerer flere smykker og ankelkaeder.  Landsbyerne er smaa og livlige.  Efterhaanden fylder de kameltrukne kaerrer meget i billedet, og mange har vandboefler.  Overalt er der paafugle, Indiens nationalfugl, som er fredet.  Vi er kommet til Ranthambore nationalpark, et af de faa steder, hvor der stadig lever tigre i Indien.   Her skal vi vaere et par dage, og skal ogsaa ud at se efter tigre.

Namaste fra 7 x Ebbensgaard.