Blow horn, use dipper at night!

Namaste fra Chandigarh!

Nedstigningen fra Shimlas behagelige vestjyske septembertemperaturer har vaeret lang, hed og fyldt af spektakulaere syn henover bjergryggene med de smaa, bitte hindutempler langt ude i horisonten samt de smaa idylliske gaarde, som er kravlet langt op af bjergsiderne og har haegtet sig fast der over de smaa terasser, hvor afgroederne groer.
Veje, faa meter brede, oedelagt af monsunens voldsomhed og kroellede omkring bjergene som de elektriske ledninger i masterne i New Delhi, foerte os i timevis nedad.  Der findes faktisk en nyere og bredere vej, men Rakesh, vores chauffoer, og vel allerede nye familiemedlem efter boernenes udsagn og Svens grin at vurdere, ville vise os Chail, et britisk kolonitidsinspireret sommerpalads bygget til aere for Maharajaen af Patiala i 1891.  Fantastisk beliggenhed mellem groenne bjergsider og naeletraer, som raekker helt ind i himlen.  Stedet er faktisk, modsat de fleste sevaerdigheder i Indien, vedligeholdt, og ekstremt rige kan leje Maharajaens og Maharaniens vaerelser og blive vartet op som det sig hoerer og boer.  Parken var smuk og fyldt med blomster og aber.  Rhesusaberne vrimler i disse egne, og skilte med "Bevare of Monkeys" er at finde mange steder. Vi indsnuste lidt hengemt Indisk storhed og drog hastigt videre i vores Toyota Innova med syv saeder og aircon.
Bilkoerslen paa de smalle veje med de mange stenskred var foerst et studie i vejarbejde, som kraever enormt mange arbejdere, da der ingen maskiner findes.  Alt foregaar med haandkraft og vi kan blive helt traette ved at se den fysiske udfoldelse, det kraever.  Fraa dybe afgrunde og hoeje tinder hentes sten i kurve, som baeres paa hovedet, og hvor det kan lade sig goere flyttes i en lang kaede fra top til bund.  Opmuring af forstaerkning af vaegge foregaar med sten og cement, som blandes i en spand paa stedet. Vi kunne se idyllen i vegetationen med traehoeje rhodendron, fyr, gran osv. men den idyl troer vi, vi var alene om at se.
Trafikken er et kapitel i sig selv.  Der er enorme horder af maleriske, tunge og overlaessede lastbiler fuldt udsmykkede med ornamenter og gudebilleder, som udgoer en hel verden for sig.  De snoer sig ud og ind mellem fodgaengere, richshaws, tuk-tuks, biler, koer, aber, hunde osv.  Det er et under, at man ikke ser flere vaeltede biler, end man goer.  Dagens overskrift "blow horn, use dipper at night", er paamalet alle lastbilers bagende og stoerre koeretoejer ligesaa.   Blow horn er at bruge hornet, naar man kommer i bil bagfra, for de kan ikke se for de brede laes og kan saa kun hoere.  Det foerste Rakesh goer, naar vi saetter os i bilen er at trykke paa hornet.  Umotiveret skulle vi mene, men maaske er der et system.  Nattens "use dipper" (overhalingslys) kan vi dagstrafikken taget i betraegtning, meget fint undvaere!
I Chandigarh besoegte vi Pinjoore Gardens, endnu et laevn af forsvundne Maharajers storhed.   En stor park med murede hegn omkring og springvand og parkanlaeg beregnet til tilbagetraekning for en Maharaja (lokal konge) og hans harem foer selvstaendigheden i 1947.  1000 og een nat kunne vaere taget herfra.
Nu sover vi snart soedt alle efter lidt lektielaesning foer vi imorgen drager videre til Amritsar i Punjab.

Kaerlige hilsener og god ferie til Bedstefar og bedstemor.
7xEbbensgaard.