Bikaner,- en opdagelsesrejse med tuk tuk!

Namaste!

I kaploeb med varmen ilede vi tidligt til Bikaner Fort, Junagarh, en perle fra 1588 med originale guldornamenteringer paa vaegge og i lofter.  Imponerende, og bedre i stand end de fleste forts, vi er ved at have set.  Faktisk bliver det svaerere og svaerere at lade sig imponere af de fantastiske bygningsvaerker og deres bevarede kunst omgivet af enorme moghulmure og gamle bydele, for vi  har set en del.  - Beloenningen for i varmen at have vandret fortets rum tynde og betragtet de fantastiske fotografier af maharajaer og engelske guvernoerer i deres stiveste puds foerst i 1900-tallet er den gaengse, noedvendige og efterhaanden eneste gyldige, ifoelge borernene:  en cola-light, cold!  Det er en fantastisk fornemmelse, men kortvarig.
De glohede eftermiddagstimer stod i lektiernes tegn, og boernenes ihaerdighed er ikke til at tage fejl af.  Anna har idag lavet teoretiske forsoeg i biologi/natur og teknik, og det er rart at faa nogen af lektielisterne gjort kortere, saa bliver der ogsaa mindre stress over at skulle naa det hele. Lidt tysklaesning blev det ogsaa til.  Kirstine har i sit saedvanlige hurtige tempo lavet matematik og skrevet dagbog.  Jens overfoerer sit konkurrencegen til lektierne, og har naermest en konkurrence om, hvornaar han kan blive faerdig med alle sine lektier - og derudover er han meget korrekt og grundig, saa i forhold til lektierne er kombinationen faktisk meget god.  Marie har lavet matematik og skrevet flittigt i sin dagbog. 
Bikaners gamle bydel indenfor den 7 km. lange bymur lader sig ikke besoege andet end med tuk-tuk eller paa gaaben.  Vi fik fat i en tuk-tuk, og var saa paa tur.  Byen er faktisk foerst blevet "genopdaget" som rejsemaal for faa aar siden.  Den har nogle historiske og arkitektoniske perler, som er yderst velbevarede og tilgaengelige.   Derudover er den paa mange maader meget autentisk, uspoleret og ikke til at staa for.  Som by ved oerkenens rand har den i aarhundreder vaeret et naturligt midtpunkt for kamelkaravaner med alskens kostbarheder, og der har i 15-1600-tallet vaeret adskillige styrtende rige juvellerer og guldsmede, der alle tilhoerer den rigeste kaste, Jain.  De byggede hver deres helt fantastiske havali, "bypalads", med udsmykninger indendoers og udendoers.  Disse havalis fra 1600 tallet er stadigt privatejede, og fra de smaa travle straeder langs dem, kan man ved indgangspartierne faa et glimt af de udsmykninger, der gemmer sig paa lofter, vaegge og gulve gennem originale europaiske farvede glasruder.  Vi var rundt i gaderne og sammen med en lang hale af tililende og hoejtraabende boern vandrede vi rundt.  Een af havalierne er omdannet til et dyrt hotel, og der kunne man for faa rupees i haanden paa receptionisten bliver vist rundt i de mange vaerelser med originale moebler og guldmalerier.   Der var stadig en storhed og skoenhed gemt her, som turistbureauerne maerkeligt nok ikke har faaet oeje paa.  Den helt overdaadige bryllupssuite kostede 7500 rupees pr. ovedrnatning, hvilket her jo er et svimlende beloeb, men vi taenkte, at 750 kr da var en slik for den oplevelse.  Indenfor indgangsporten holdt en fantastisk cremefarvet buick fra 1926.   Den listede vi os ind i og blev forevigede med Sven ved rattet.
Gennem de snaevre straeder i zig-zag mellem koer, halte hundesamt horder af vinkende boern, der pga. dewali-hoejtiden fyrede "nytaarsskyts" af (placerede smaa kanonslag i kolort for at loebe vaek, inden lorten blev pulveriseret udover alt og alle), naaede vi til Bhandasartemplet haevet over byens stoevede mosaik af lave huse i koelige blaa, lyseroede og sandfarvede nuancer.  Fra forgaarden blev der floejet med drager i silkepapir hoejt over byen, og inde i templet udspillede sig et farveorgie i miniaturemalerier, spejlmosaikker, malede relieffer og ornamenterede lofter, som vi ikke har set magen til.  Templet er et Jain-tempel doneret af rige juvellerer i 1500-tallet.   Ved opfoerelsen blev de forgyldte maleriers farve garanteret 1000 aars holdbarhed, og indtil videre er der intet der modsiger, at dette skulle vaere muligt.  Fundamentets bindemiddel er ikke blandet paa vand, fordi der i  sin tid var langt til vand i oerkenen, saa istedet er brugt ghee (indisk smoer), 40.000 kg, og templet er stadig lukket i de allervarmeste maaneder, maj og juni, hvor middagstemperaturen kan komme op paa mere en 50 gr, for saa bliver fliserne angiveligt glatte i varmen af den opadtraengende fedt!  Vi kunne nu ikke maerke nogen fedtede fliser.  Kun den almindelige indiske nussethed!  Jain-kasten, den rige med juvellererne, sender nogle familiemedlemmer til at vaere munke.  De er meget fromme hinduer, vegetarer og gaar med munden tildaekket for ikke at sluge insekter og ligesom jai-buddhisterne, boerster de jorden for insekter, naar de skal paa toilet eller naar de skal sove, saa de ikke goer skade paa noget levende!
Herfra var vi i aftenens moerke paa gaaben igennem en helt fantastisk bazar med krydderier, der rev i naesen, farveorgier, der skar i oejnene og en larm, der er oresoenderrivende.  Vi koebte lidt mouth-freshener samt cashewnoedder.  Saadanne steder synes aktiviteten aldrig at faa ende, og det er en nydelse for os alle.
Sent tilbage paa hotellet, spiste vi lidt biriyani med lam, raita (soed youghurtsovs med krydderier) og drak skamloest liter efter liter af mineralvand.   I restauranten lykkedes det Sven at charmere en burkaklaedt kvinde, der gjorde et stort nummer ud af ikke at vende om mod os.  Hun var der med sin koftaklaedte kaereste/mand, og han saa meget forelsket ud.  Paa et tidspunkt henvendte han sig, for at spoerge, om een af pigerne ville levere Sven overtil deres bord, saa hun kunne proeve at holde ham!  Kirstine leverede ham, og bagfra kunne vi se, at hun faktisk loeftede sloeret for at kigge naermere paa ham - og gav ham et kys, medens hun med sine hennafarvede haender holdt ham taet!

Namaste og godnat fra Bikaner.  
7xEbbensgaard.