Poori i Goa, Naan i Delhi, Sandwich i Istanbul og Rugbroed i Krogslunds larmende stilhed.

En fantastisk badetur i de tidlige morgentimer ved siden af fiskerne, som trak deres net og hev spraellende fisk op, naaede vi i Goa, foer de sidste pooris, stegte broed, fulde af luft, som spises med fingrene, saa man kan samle groentsagscurryen op med broedet.  Allerede kl. 11.30 for nu snart to doegn siden drog vi gennem Goas forrygende og stadig delvist oversvoemmede frugtbarhed til lufthavnen som indledning paa en lang tur hjem. 

Delhi viste sig ligesaa fantastisk, forrygende og forfaerdentlig, som foerste gang vi kom der i et tidsperspektiv, der allerede nu synes at hoere til i et tidligere liv for uendeligt mange oplevelser og indtryk siden.  Ligesaa mange broelende horn, myldrende mennesker og dyr paa ligesaa lidt plads, som vi huskede.  Gennem labyrinter, vi maatte opgive at holde retningssansen ved lige i, men alligvel forbi en del velkendte steder, arbejdede vores taxa sig stoedt og roligt ind mod centrum.  Som saa mange andre, der har spurgt, hvor vi kommer fra, nikkede chauffoeren med kendermine, da vi svarede "Denmark".  I Indien ved mange, at Danmark har en stor produktion af mejeriprodukter, og forestillingen er, at vi har koer overalt.  Han var naermest chokeret over, at vi ikke har nogen koer derhjemme, for det virkede helt urealistisk for ham, at man med fem boern ikke soerger for, at de faar noget maelk m.m.  Kurt proevede at forklare, hvordan tingene haenger sammen i Danmark, men det blev for indviklet for den Indiske sikh-chauffoer, der dagligt lever midt i en storby, hvor koerne fylder enormt meget, at forstaa den slaaende forskel i produktionsformerne.
Tilbage paa hotel Ajanta med de saedvanlige timelange forsinkelser indtog vi et sidste maaltid med alle vores indiske livretter:  chikken tikka, palak paneer, alu dum, mixed vegetables,  dhal makhani, cheese-naan, biryani og dertil banana lassis (hjemmesyrnet maelk med banan og sukker) til de fleste samt den obligatoriske fresh lime soda til Kurt.  Himmelsk.  Kl. 9 laa boernene godt puttet, og Birte og Kurt kastede sig over de sidste ompakninger i de nu 10 tasker og den uunvaerlige lille gule pusletaske, som var vores samlede og kraftigt udvidede besiddelser i loebet af Indienseventyret.   Derefter kunne "de gamle" ogsaa faa et hvil inden vi skulle op til midnat.
Igen afsked og vemodige tanker, for hvornaar, om nogensinde, ser vi Delhi igen?  I lufthavnen gik tiden paa bedste indiske beskub med koeer, hvor vi har laert den gode, ubrydelige indiske regel: vil du frem i Verden, saa skub!  Det nytter ikke noget at irriteres, for saadan er det bare.  Koekultur findes simpelthen ikke.  Det er den, der skubber haardest, raaber hoejest, har de laengste arme til at holde billetten frem - eller har den hoejeste rant, der kommer foerst.  Vi er blevet ret gode til at spille paa alle de fordele, vi har, og det lykkes som regel ikke for ret  mange at "snyde" foran!
Vi fordrev timerne indtil flyet skulle have vaeret afsted kl. 04.20 med en del "bedste, bedste, vaerste", men der  var til mange omgange, og det er faktisk for os alle svaert at sige, hvad der som enkeltoplevelse har vaeret det stoerste.  Hoejt paa listen ligger dog Amritsar med Det gyldne tempel, Taj Mahal, Oerkenen ved Jaisalmer, Himalaya og ikke mindst det, at vaere sammen bare os i saa langt tid!  Under de vaerste var afskeden med Rakesh, Rottetemplet, Kirstines styrt fra hest samt tyndskid (som det dog er flere uger siden, nogen har haft).  I flyveren var der igen et par timers ventetid foer vi endeligt tordnede ud af startbanen mod Istanbul i de tidlige morgentimer.  Spaendingen og forventningerne var for store.  Der blev ikke sovet mange minutter paa den seks en halv time flyvetur.  I lufthavnen var det klart, at vi var paa vej hjem.  Velfriseret og paent klaedte mennesker!  Vi faldt uden undtagelse igennem med vores efterhaanden noget rejsepraegede udseende! 
I lufthavnen blev familier med spaedboern kaldt foerst frem - sammen med handicappede!  Naa, vi stillede os glade og fro i koe, hvorefter Birte blev vist ned bagi den enormt lange koe for alle andre.  "Maam, You go to cue like anybody else!"   Forbloeffet fandt Birte sig selv argumenterende for, at "The baby is mine!", foer hun med skeptiske og sammenlignende blikke paa hende og de lyse boern, allernaadigst fik lov at smutte med.  Sven gav den, som saedvanligt, paa alle tangenter med smil og charme, saa paa turen hjem fik han mange venner og kaertegn.  I en bus paa vejen ind til lufthavnsterminalen i Istanbul sad hele Ebbensgaard familien baenket tungt paa et bagsaede, og een af Svens "venner", en sariklaedt, indisk kvinde med foelge, spurgte undrende Kurt, paa hvis mave Sven som vanligt tronede i baereselen:  "Where is the babys mother?"  Hun stirrede skeptisk paa Birte, der sad yderst paa samme saede som alle andre, og det er uvist, om hun blev overbevist.   Faktisk har Birte en del gange i de forloebne uger af indere faaet at vide, at hendes traek og udseende er meget indisk, og engang var der een, der troede, at han havde gaaet i skole med hende i en fjern indisk landsby!  Men, som Birte plejer at sige:  "Bare fordi man ser lidt godt ud!"  
Da vi igen havde stillet urene tilbage til ialt 3½ time og havde fortaeret den sidste og forbloeffende gode flymad, som THY (det hedder de faktisk) Airlines (Türk Hava Yollari), Turkish Airlines serverede, kom vi til Koebenhavn.   Det er altid et udemaerket tidsfordriv at spise - ikke mindst for boernene.   Spaendingen steg, og vi noed den fantastiske udsigt fra flyet.  Lige vest om Bornholm, hvor vi har vaeret de sidste tre aar i efteraarsferien.  Det trak for alle med en tur til Balka. 
I en klar, solbeskinnet og efteraarkold kulde fik vi med haremsbukser, bare ben og sandaler fat i alle vores pakkenelliker og naaede den foerste afgang med Intercitytoget til Jylland.  En lang tur, hvor boernene een efter een maatte give op da vi naermede os et doegn, siden vi stod op.  Birte og Kurt kunne igennem det moerke land, der efter Indiens mylder, gav indtryk af at vaere affolket, igen bruge tiden paa at vende alle de fantastiske oplevelser og muligheder, vores  familie er blevet beriget med siden vi tog afsted sidst i august.  Det er svaert at sige, hvad der er vigtigst og hvad der har vaeret stoerst, men det sammenhold og den samhoerighed det giver at vaere saa taette sammen i saa langt tid, betyder utroligt meget og er, husker vi fra vores tur til Thailand og Malaysia, uvurderligt.
Utaalmodigheden og spaendingen var stor men blev holdt i skak af traetheden, da toget rullede ind paa banegaarden i Holstebro kl. 22.05, og bedstemor og bedstefar stod parate med dannebrog og to biler til at fragte os hjem til en rugbroedsmad med leverpostej foer de nyredte senge vandt kampen om os!
Nu venter vi paa at dagen bliver helt lys, og at de sidste vaagner, saa vi kan komme ud at kigge paa Krogslund.   Bedstemor og Bedstefar kommer med rundstykker og saa skal der fortaelles og pakkes ud.  Det glaeder alle sig til. Vi glaeder os til at see alle dem derhjemme.  Dem bliver der altid talt meget om, naar man er afsted. 
Vi er taknemmelige over at have haft muligheden for at komme afsted sammen, og er fyldt af oplevelser og minder, vi haaber at tage med os videre i vores faelles liv. Indien har vaeret en utrolig oplevelse.  Birte og Kurt er enige om, at de kommer igen, og er spaendte paa, om boernene ogsaa goer, senere i deres liv, naar initiativet helt og holdent er deres eget!

Namaste Indien!  - Namaste Danmark!