Hundreder af kilometer senere paa de brede sandstrande i monsunen.

Afskeden med Rajasthan for nu to doegn siden gav igen denne fornemmelse af vemod. Det har vaeret nogle intense, varme og helt fantastiske uger, som optager en hel del hukommelsesplads paa vores personlige discs. Afskeden med Rakesh var for nogle meget taarevaedet. Vi sluttede af med en fantastisk solnedgang fra maharajaernes monsunpalads paa den hoejeste bjergtinde over Udaipur, hvor vi i slowmotion kunne se bjergenes skygger blive lange, indtil de oversvoemmede hele den skinnende hvide by med alle paladserne langt nedenunder os! Derefter spiste vi sammen med Rakesh, inden han koerte os til nattoget og forsynede os med en kaempe flaske "thums up" og en stor aeske chokolade. Boernene havde skrevet lange hilsener og tegninger til ham i hans "holy book", en slags gaestebog over folk, han har koert rundt i Nordindien.
Hurtigt vuggede i soevn af togets blide bevaegelser, var vi allerede naaet langt sydpaa mod foerste holdt, Mumbai, der blev gendoebt med sit indiske naevn, istedet for det engelske, Bombai, for efterhaanden en del aar siden. Det var en lang tur, som startede kl. 21.35 og varede til naeste dag kl. 14.45! Det er betagende at se landskaberne skifte, og at benytte opholdene paa smaa og store stationer til at loebe ud for at se, om man kan koebe noget spaendende af de mange saelgere, der har taget opstilling saadan et sted. Som alle andre steder i Verden, er der en tendens til, at det, som virkeligt er spaendende, medens man er paa vej, er mad. Det blev til en del samosas og bagte og stegte snacks, der let skylles ned med en masala-chai (krydret the kogt med maelk og sukker) koebt af een af de mange "chaiwallahs", der loeber gennem toget, og med meterlange, dampende varme straaler sikkert rammer plet i det lille baeger, hver gang, foer de indkasserer de obligatoriske 5 rupees.
Mumbai, hvor der officielt boer mere end 16 mio mennesker, og hvor 55 % bor i de enorme slumbyer, var et kort stop. Vi naaede en "fresh up", og var forbi lokalregeringens bygninger, i Hanjing-gardens og endelig tilbragte vi en tid ved India Gate, et monument bygget til aere for den engelske konge i 1911 som indgang til Mumbai fra havnen. Der haersker en stemning af forgangen kolonitid, ligesom bygningen overfor understoetter. Det er Taj-hotellet, der blev bombet og braendte delvist forrige aar og hvor en del terrorister blev holdt fangne. Nu aander alt fred og idyl fraset et stort opbud af sikkerhedsvagter. Indien led oekonomisk et stort tab ved terrorangrebene, fordi mange turister i det efterfoelgende aar udeblev, og foerst nu begynder der at vaere opgangstider igen.
Aftensmaden var mindevaerdig: Fuld Thali a'la Rajasthan med stor anretning paa fad og snacks en masse samt tre desserter, overdaadigt, og en sand eksplosion af smagsnuancer udover de saedvanligt krydrede indiske specialiteter. Og det til en pris paa 295 rupees pr. person (knapt 30 kr). Vi aergrer os over, at vi ikke kan have en ordentlig stak af den slags anretninger med hjem. Dem ville vi gerne forkaele og imponere mange med.
Igen gennem myreturemylderet paa een af Indiens helt store stationer, Mumbai CST, naaede vi igen til koejs paa vej videre sydpaa mod Madagon i Goa, mere end 1700 km. togrejse fra Udaipur. Der bliver laest og snakket meget paa saadan en tur, men helt fantastisk var det at opleve springet fra oerkenen til sydens groenne eksplosion ned langs kysten beklaedt med palmer overalt. Til morgen var det styrtende regn, og det kunne vi se, det havde vaeret i en del timer, og temperaturen har vaeret helt taalelig idag.
Goa er groen, og vi blev koert til Goa Beach House Hotel, som ligger langt ude paa landet. Der er to kilometer til naermeste bod, hvor man kan koebe noget. Det er naermest et kulturchok efter de overbefolkede omraader, vi har vaeret i. Vi har tilbragt eftermiddagen paa en kaempe strand, hvid, flad, bred og fantastisk. Det har vaeret overskyet, men skoent, og der er samlet kilovis af snegle og muslinger og skrevet mange erklaeringer i sandet paa den oede strand, hvor en flok koeer var en stor afveksling, ligesom en flok fiskere, der gik ud i vandet med et kaempe net og kom tilbage med fladfisk var stor underholdning. Lise for sjael og stive kroppe efter togturene. I de sene eftermiddagstimer igen monsun, og boernene har lavet forretninger med sneglehuse, skoenhedsprodukter (shampoo, cremer, kamme, tandboerster, badehaetter, talcum osv. fra alle de hoteller, vi har vaeret paa) samt massage. Der kan gaa timevis med den slags, og boernene er fantastiske til sammen at bruge fantasien og lade legen vaere det primaere.
Vi skal vaere i Goa i fem dage, og har indset, at dette paradis for eneboere og evt. nyforelskede, ikke er holdbart. Vi vil ikke vaere i stand til at slappe totalt af i fem dage! Det kan vi ligesaa godt erkende. Derfor arbejder vi paa ogsaa at komme paa et andet hotel i et af de mere hektiske og "crowdede" omraader nordpaa. Vi skal have mange steder at vaelge imellem, naar vi skal spise, og her er der kun restauranten paa hotellet indenfor adskillige kilometer! Men vi nyder lige nu stilheden, cicaderne og froernes kvaekken i den stille brise mellem palmerne, hvor Birte og Kurt planlaegger en pina colada lidt senere.

Namaste fra 7 x Ebbensgaard, Goa.