Branket flaesk og opdagelsesrejse i portugisernes dybe fodspor.

Namaste Danmark.

I slipvinden paa monsunens heftige vinde og enorme vandmaengder har der vaeret ret ustabile internetforbindelser, saa der er gaaet to dage siden sidst. Omraadet er praeget af det voldsomme regnfald, der har vaeret, og alle de oedelaeggelser, det har medfoert. De nationale aviser er fulde af reportager lige netop fra Goa samt fra Krishna paa sydoestkysten af Indien, og her er det Viyajavada, hvor Lene og Kurt boede i 1994, der er haardest ramt.
Dagen igaar gik med en heldagesudflugt rundt i Goa, hvor vi besoegte mange fantastiske steder, som er bygget og grundlagt af Portugiserne, der huserede her fra 1600 tallet og indtil 1961. Faktisk overgik Goa i det 17. aarhundrede baade Lissabon og London i stoerrelse og betydning delvist paa det politiske omraade, men isaer paa det merkantile omraade.
Vores chauffoer for en dag koerte en lang slange over paa vejen, og fortalte malende om det store antal giftige slanger i Goa. Anna har en udtalt skraek for slanger, og for hende er enhver doed slange en lettelse. Hun har ikke nydt det store antal eventyrlige slangetaemmere med store kobraer i, som stikker hovedet op, naar der bliver spillet paa floejten.
I Old Goa, hvor den ene romersk katolske kirke og basilica ligger ved siden af den anden, besoegte Dom Jesus, en meget smuk basilica, som indeholder de jordiske og noget indtoerrede rester af Jesuitterordenens store asiatiske missionaer St. Francois Xavier i en glassarkofag. Hans stoerste modspiller her i Goa var dengang pesten, som tog livet af mere end halvdelen af befolkningen her. Der var en meget foelelsesladet illustration rundt paa kirkens vaegge af Jesu sidste timer paa Via Dolorosa og paa korset. Den brugte vi en del tid paa. Faktisk var det svaert at sige, om kirken var katolsk eller protestantisk ud fra interioeret. Jesus var paa den store forgyldte altertavle, og der var krusifikser overalt.
Vi var forbi adskillige flotte velbevarede og en del mindre velbevarede kirker, hvoraf en del laa paa de mest spektaktulaere udsigtspunkter over landsbyer samt de store Old Goa, Panaji (Panjim) og Madgao (Madagon). Det var i forhold til de fantastiske udsigtspunkter, vi ellers har besoegt tidligere, helt anderledes her paa grund af de mange floder og det dybgroenne hav af palmer og traeer, som giver een fornemmelsen af at kigge udover en bjergfyldt jungle. Den enorme luftfugtighed og varmen understoetter denne fornemmelse.
Goa har haft en stor plads i udskibningen af krydderier til Europa i kolonitiden, og der ligger mange krydderiplantager her. Vi besoegte een, og det var, selv for boernene, spaendende at se, hvordan vanillien, kardamommen, nellikkerne, kanelen, peberet, betelnoedderne, muskatnoedderne og ingefaeren samt de allestedsnaervaerende cashewnoedder bliver dyrket. Det er ikke lige hoejsaeson for krydderierne lige nu, men vi fik set og hoert meget. Der var frokost i plantagen med thali paa bananblade og dertil en krydderithe, som skulle vaere god og laegende for baade krop og sjael.
Tilbage paa Goan Heritage Hotel noed vi de svalende briser fra boelgerne og derefter Tandoori-stegte jomfruhummere. Tandoori-ovnen bliver ogsaa kaldt "the royal oven", fordi det er en saerlig maade at stege koed og seafood mellem gloeder, efter de er marinerede i specille krydderier. Det er meget delikat. Birte og Kurt fik endda mulighed for en pina colada, som er "tilgaengelig" her, modsat de fleste andre steder i Indien, hvor der ikke er alkohol at faa. Nogle steder nordpaa kunne man paa hotellerne "under bordet" faa en cold beer, men det var bestemt ikke noget, der var paa deres spisekort. Her i Goa med den vidtgaaende kristne baggrund kan man faa alkohol overalt. Enhver butik, uanset hvad den handler med, saelger ogsaa spiritus; om ikke andet, saa den lokale "fenni" destilleret paa den aeblelignende frugt, hvorpaa en enkelt cashewnoed sidder i bunden. Vi forstaar nu, hvorfor cashewnoedder er enormt dyre. Desvaerre kunne vi ikke komme ind at besoege een af de mange cashewplantager, da det var soendag, den kristne helligdag som derhjemme.
Idag har solen, som igaar viste sig fra tid til anden, gjort sit til, at vi nu efter naesten seks uger i stegende hede under den naadesloese sol endelig er blevet branket. Det er kommet helt bag paa os, men vi har den karakteriske skandinaviske kuloer (nogle mere end andre = Kurt). Et par timers ingenioerarbejde med sandslotte paa skraenterne, foer de blev taget af den endelige ubarmhjertige boelge, gjorde sit. Det var enormt hyggeligt, og meget afslappende. Badetoejet er virkeligt ved at vaere slidt, og for Marie og Kurt er enhver form for elastik i lycraen nu forduftet, og deres buksefoering minder mest af alt om indernes undertoej, der udstilles overalt, naar inderne bader i floder og soer.
Alle har vi taget en lang gaatur i braendingen langs strandende i Calagute og Baga, for efter en laekker frokost med seafood at gaa tilbage inde i landet. Tid til de allersidste og uundvaerlige indkoeb! Det er snart tid for den endelige opgoerelse af boernenes "bankbog", et stort regnskab, hvor de hver isaer har skrevet beloebene ind for de ting, de har koebt.
Det hele blev efter mange kilometer fejret med et enormt stykke "europaisk" kage i een af de cafeer og restauranter, som vidner om de mange hippier, der aldrig naaede videre herfra, da de vaagnede op af deres hashtaager, og istedet valgte at bosaette sig her. De er ret lette at spotte med karakteristiske frisurer, toej og det, boernene kalder "klunkebind", naar de er paa stranden (det maa vaere en meget fri fornemmelse, som giver dem minder fra 60'erne!
Nedtaellingen til hjemturen er for alvor igang. Imorgen skal vi herfra Goa allerede omkring middagstid. Vi glaeder os selvfoelgelig til at komme hjem til alle jer, derhjemme; men, modsat Thailandsturen, er der ingen af os, der er helt parate til at skulle hjem nu. Vi kunne godt lige nuppe lidt laengere tid her eller et andet sted i Sydindien. Anna og Kirstine har faaet meldinger fra efteraarshiken, de gik glip af, og det trak lidt i dem. Marie, Jens, Kirstine og Anna er alle igang med overvejelserne omkring, hvad de skal "gaa til" her i vinter, men det har vi heldigvis efteraarferien til at faa helt styr paa, saa de kan komme med derefter.

Nu Namaste herfra de krebseroede 7xEbbensgaard, Goa